Nej, det er ikke helt hjemmelavet. Men det er en tradition, og det smager af sommerferie 🙂
Köttbullar med gräddsås och lingonsylt
Lunch på Gräddhyllan
I dag besøgte vi en lokal perle her i Halland, hvor vi er på ferie. Gräddhyllan Lant Café, hedder stedet. Et lidt underligt navn. Gräddhylla betyder “Flødehylde”, men efter hvad jeg kan læse mig frem til, betyder det også noget i retningen af “et pænt villakvarter”. Måske kan mine svenske venner hjælpe her?
Uanset det lidet mundrette navn, så er Gräddhyllan et skønt lille spisested. Det røde træhus med småsprossede, hvide vinduer ligger på toppen af en lille bakke, med en stor grøn plæne foran, og lige ned til en skovsø. Ved siden af ligger en fårefold med et mosbegroet stengærde, bag hvilket en lille flok grumset-hvide uldtotter møffer fredsommeligt rundt. Der er toppede brosten på gårdspladsen og smukke sommerblomster i store krukker og kar. Meget svenskt og meget, meget yndigt.
Det regnede da vi kom, så jeg fik desværre ikke taget billeder udefra, fordi hele familien spænede fra P-pladsen op til huset for ikke at blive alt for våde. De må komme en anden dag – vi har planlagt at spie frokost deroppe igen i løbet af ugen.
Næsten alt hos Gräddhylland er hjemmelavet, fra rabarbersaften til udbudet på det imponerende kagebord. Der sælges nogle få slags smørrebrød og sandwich, og et par lune retter. Og ellers står den på kager og bagværk i rå mængder, bl.a. hjemmebagt rugbrød og knækbrød.
Indretningen er noget så nysselig. Man føler lidt, at man er til kaffe hos en fin, svensk tante. Der er broderede duge og levende lys på alle borde – som i øvrigt alle er forskellige.
Vi voksne spiste kartoffelmadder med Matjesfilet og en lækker creme fraiche/agurke/dildcreme på toppen. Ungerne fik en leverpostejsmad og en speltbolle med skinke og ost. Bagefter stod den på jordbær/rabarber-cheesecake, chokoladekage (og mand! den var tung og god og konfekt-agtig, næsten som en Marcelkage, som er min yndlingschokoladekage i hele verden) .. og havregrynskugler til ungerne. Sweet! Kagerne var så lækre, at jeg blev ganske opslugt og helt glemte at fotografere dem – shame on me.
Sommerferie
Bloggen holder sommerferie, mens jeg er 14 dage i broderlandet. Billeder og beretninger følger, når vi er vel hjemme igen. Her er i første omgang lidt godis. Vi elsker bilar!
Kødforlængere og frikadellevariationer
Jeg læste for nylig i Samvirke, at grunden til at vi danskere spiser så ufattelig meget fars (for det gør vi åbenbart), er vores produktion af bacon og mælkeprodukter. Resten af dyret skal jo også bruges til noget, og således er fars blevet en nationalspise i Danmark.
Jeg har aldrig været synderligt vild med fars (bortset fra tartarmadder, som jeg ELSKER). Det er lidt for uigennemskueligt, hvad det egentlig er, man propper i munden. Men jeg skal love for at der er kommet fars på menuen, efter der er kommet børn ind i mit liv. Det er bare en nem spise, når man ikke har tænder. Og de fleste små børn er ikke specielt vilde med regulært kød. En bøf eller kotelet ender oftest med at blive tygget i en evighed, og de kan slet ikke få slugt den bid, de ellers har gumlet på i flere minutter.
Forlæng dit kød
Man skal ikke kimse af en god frikadunse. Den kan bare godt laves i en sundere version, hvis man tilsætter lidt kødforlænger. Noget, der får farsen til at strække længere. Og som oven i hatten tilfører lidt ekstra fibre og vitaminer – og smag. Derfor kommer jeg ofte fintrevet pastinak eller most, kogt blomkål i min frikadellefars. Har også prøvet med most knoldselleri, en rest blomkål fra dagen før og andre grøntsagsrester.
Melet
I vores familie prøver vi at holde os fra hvedemel, så jeg har forsøgt at erstatte hvedemelet i den frikadelleopskrift, jeg bruger, med forskellige slags fuldkornsmel. Med relativt ringe resultat. Grahamsmel binder bare ikke lige så godt. Så nu lever jeg med de par spsk hvedemel, jeg bruger i min frikadelleopskrift.
Kødet
Kødet kan der også eksperimenteres med. Jeg bruger gerne kalv & flæsk, øko og så fedtfattig som muligt, men også 100% svinekød, oksefars eller lammefars. Sidstnævnte laver jeg gerne med lidt rosmarin eller timian i farsen.
I det hele taget kan der eksperimenteres rigtig meget med frikadeller. Og det gør jeg gerne. Så kan det godt være, at de måske ikke kvalificerer til at blive kaldt frikaldeller. Men godt smager det nu alligevel.
Rørelse & smørelse
Jo mere man rører farsen, jo bedre bliver den. Og jo mere vand kan den tage. Farsen skal være fast, men ikke for fast. Blød, men ikke for blød.
Lad den hvile en halv times tid på køl inden du steger dellerne.
Jeg steger frikadeller i rapsolie, som godt kan tåle at blive varmet meget op.
Opskrift til 4 personer
- 400 g hakket kalv & flæsk – eller anden fars
- 1 æg
- 1 lille løg – finthakket eller revet
- Fuldkornsrasp svarende til 1/3 af mængden af kød
- 1 tsk salt
- Masser af peber
- 1 spsk hvedemel
- 2-3 dl vand eller mere.
Bland alt i en røreskål, undtagen vandet. Brug en grydeske, hvis du er frisk på at røre som en gal med håndkraft. Brug røremaskinen, hvis du (som jeg) for det meste er træt og udkørt, når du kl. 17.15 skal have lavet aftensmad på ingen tid.
Vandet skal hældes i lidt efter lidt, mens du rører. Sådan en gang frikadellefars kan tage overraskende meget vand. Og navnlig hvis den får lov til at hvile lidt på køl. Så kan der tilsættes mere vand. Farsen skal bare være fast nok til at frikadellerne holder formen, når de bliver stegt. Og så er det en smagssag, hvor løse i kødet, man kan lide, at de er. Prøv dig frem.
Steges ved jævn varme i rapsolie. De er færdige, når de sidder fast på gaflen, hvis du stikker i dem. (Modsat kartofler, som er færdige, når de falder af).
Fucking thing socks
‘Fucking Thing Sucks” er blevet sagt mange, mange, mange gange i det lille hjem, efter at min mand dyrkede dette klip intenst i en periode:
Men bortset fra det, så er der some pretty fucking annoying socks i mit liv.
Sommertid er ikke strikketid. Når man sidder og sveder tran i 25 graders varme, ligger tanken om at sidde med uld mellem hænderne og i skødet rimelig fjernt. Jeg har aldrig rigtig favnet strikning i bomuld, men har sat mig for at prøve nu. Jeg har bare aftalt med mig selv, at jeg ikke må gå i gang med nye projekter, før jeg er færdig med de sokker, som jeg begyndte på i vinter.
Det holder hårdt. Er træt af pind 2,5 og det virker også pænt fjollet at bruge tid på noget, som man alligevel ikke skal have på i flere måneder.
Her er de. Uh, hvor jeg elsker denne saftige, grønne farve!
Opskriften ligger også her på bloggen
Lynstegt spidskål med tørrede abrikoser
Endnu en skøn kålvariation, som smager himmelsk. Oven i hatten er den ultranem og hurtig at lave. Endnu et hit i en travl hverdag!
Jeg bruger usvovlede abrikoser, som er mørkebrune i farven og sundere end de svovlede, som er orange.
Ingredienser til 4 personer:
- 2 gode håndfulde snittet spidskål
- 5-6 abrikoser
- Olie
- Salt & peber
Skær abrikoserne i tynde skiver. Snit kålen efter ønske.
Varm en pande op, kom lidt olie på, herefter kål. Svits kålen ved god varme i 2-3 minutter, sørg for at vende den hele tiden. Vend abrikosskiver i kålen, krydr med salt og peber og servér fluks.
Kirsebær/rosengelé
Her til aften besøgte jeg min ven S, der som jeg er lidt af en foodie. Jeg hjalp med WordPress, hun serverede nybagt brød med kirsebærgelé. Og tænk, jeg fik et glas med hjem. Søde S!
Læs opskriften på hendes blog, cindafuckingrella.com. Som i øvrigt er på engelsk og også handler om andet end mad. Kan varmt anbefales – og husk at Like hende på Facebook 😉
Verdens bedste kartoffelsalat. For real.
Dette er verdens bedste kartoffelsalat.
Fuck creme fraiche og purløg og syltede agurker og radiser i skiver og hakkede løg og hvad der nu ellers plejer at være i en kartoffelsalat. Ej ok, det lød lidt hårdt, jeg kan skam godt lide andre slags kartoffelsalater, men jeg har bare ikke rigtig lavet den klassiske version selv, efter jeg har fundet denne skønne, skønne opskrift.
Lad dig ikke narre af, at der er ansjoser i. De fungerer blot som et krydderi, og nej, det kommer ikke til at smage af fisk. Overhovedet.
Opskriften har jeg fra kogebogen Suverænt Nemt, som er skrevet af makkerparret Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. I love it! Jeg tror at det er den af mine kogebøger, jeg har prøvet flest opskrifter fra. Jeg elsker deres tilgang til madlavning, og de ret simple opskrifter, som ofte indeholder anderledes og spændende ingredienser.
Ingredienser til 4 personer
- 1,5 kg kartofler
- Et par håndfulde bredbladet persille (på billedet har jeg brugt kruspersille, Kvickly var løbet tør for den bredbladede…)
- 4 spsk god, fast mayo (Irma har en skøn øko-en)
- 1 spsk hvidvinseddike
- 2 fed hvidløg
- 10 ansjoser (fra glas med olie)
- En masse peber og en lille smule salt
- Lidt vand til konsistensen (1/2 – 1 spsk)
Skrab de nye kartofler, kom dem i en gryde. Hæld kogende vand over + et par tsk salt og bring i kog på komfuret. Kog i 8-10 minutter, så de stadig har bid. Hæld vandet fra og kom kartoflerne over på en stor, flad bakke eller lign, så de afkøles (og ikke ligger og bliver bløde af varmen og dampen i gryden).
Bland mayo, finthakkede ansjoser, knust hvidløg, hvidvinseddike, salt og peber sammen. Kom lidt vand i for at opnå rette konsistens (som skal være ca. som yoghurt).
Skyl persillen, dryp den godt af og hak den groft.
Bland det hele sammen og lad det helst trække en halv time før servering. Kan laves dagen før.
Rugbrød
Siden jeg for et par år siden fik en klat surdej fra en god ven, har jeg periodevist været en flittig rugbrødsbager. Periodevist fordi jeg ind imellem kommer til at slå min surdej ihjel. Eller glemmer at tage en klat fra inden jeg bager.
Den surdej, jeg har gang i nu, stammer oprindeligt fra min svigerfar, og det er lykkedes mig at bage ca en gang om ugen det sidste halve års tid.
Nybagt rugbrød er fantastisk. Punktum. Jeg er ellers vokset op som rugbrødshader. Nok fordi vi spiste noget ualmindelig kedeligt rugbrød i mit barndomshjem. Det blev opbevaret i køleskabet. Big mistake. Huge. Nu elsker jeg rugbrød, og det må godt være hestens fødselsdag.
Denne opskrift har jeg fra den søde Rikke, som i sin tid sendte mig min allerførste klat surdej, hele vejen fra Fredericia!
Opskriften er lang. Og indrømmet: det tager en krig at bage rugbrød. Lad dig ikke afskrække. Det er super nemt, og når man først har gjort det et par gange, sidder opskriften på rygraden. Jeg tror at jeg kan opskriften bagfra og i søvne. Og det smager vidunderligt.
I vores familie rækker to brød til en uge med rugbrød til morgenmad, madpakke til Storepigen, og morgenmad og frokost i weekenden.
Tid
Det kræver tid og timing at bage rugbrød. Jeg har ingen af delene, og derfor ender jeg tit med at sidde urimeligt sent oppe og venter på at brødene bager færdigt.
Så meget tid skal du bruge:
- Røre dej -> Hvile 12-24 timer
- Tilsætte mere mel -> Hvile 3-6 timer i forme
- Bages 2 timer
Med andre ord skal man bruge mellem 17 og 32 timer.
Udstyr
Du skal bruge:
- Stor røreskål
- Køkkenvægt
- Røremaskine med dejkroge
- 2 rugbrødsforme. Jeg bruger dem af silicone (efter at have bandet og svovlet over, at brødene altid hang fast i de såkaldte slip-let forme, som jeg brugte før)
Her er min opskrift. Og nogle billeder. De er ikke alle sammen lige lækre. Nummer to ligner mest noget, man ser i toiletkummen.
Opskrift
2 rugbrød
- En klat surdej
- 1 liter lunkent vand
- 3 tsk salt
- 250 g knækkede rugkerner
- 300 grahamsmel
- 300 g blandede frø og kerner – hvad du har i skabet, jeg foretrækker solsikke, græskar, hør, sesam .. og har også forsøgt med mig færdige blandinger (som typisk indeholder solsikke, græskar, hør, sesam .. bare til oppustede priser). Jeg har også prøvet kun at bruge rugkerner, men det var kedeligt.
Senere:
- 3,5 dl lunkent vand
- 500 g rugmel
Første omgang:
Rør surdejen ud i det lunkne vand og tilsæt alt andet. Rør rundt.
Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad den stå på køkkenbordet i 12-24 timer.
Anden omgang:
Herefter tilsættes 3,5 dl lunkent vand og 500 gram rugmel, og dejen røres godt igennem med røremaskinen på lav hastighed. Man skal være sød ved sin surdej, og den kan ikke lide at der røres for hurtigt.
NU skal man huske at tage 3-4 spsk surdej fra, til næste gang man skal bage. Kom den i en bøtte med låg på og kom den i køleskabet.
Fordel dejen i de to forme. Du behøver ikke at glatte ud eller sørge for, at dejen tager sig pænt ud. Den falder på plads i formen, mens den hæver.
(Selvom jeg bruger silikoneforme, har jeg oplevet at brødene hænger lidt fast i hjørnerne. Så nu er jeg begyndt at smøre formen med en lille smule olivenolie. Jeg bruger en oliespray og sprøjer hurtigt hele vejen rundt i kanten. Det gør at mine brød aldrig hænger i mere. I like.)
Kom et fugtigt klæde over og lad hæve på køkkenbordet i 3-6 timer.
Bagning
Et udbredt problem med hjemmebagt rugbrød er, at det revner i skorpen. Jeg har lært et trick, der forhindrer dette i at ske. Man tager en skarp kniv, og skærer en dyb rille hele vejen gennem midten af brødet. Lad være med at skære i formen, og husk at skylle kluden mellem hvert brød, så den ikke trækker alt dejen med op, når du skærer i det 2. brød.
Varm ovnen op til 200 grader. Når den er varm, sættes brødene ind ved siden af hinanden. Skru straks ned på 170 grader. Og sæt æggeuret på 2 timer.
Når brødene er færdigbagte, tages formene ud og stilles på en rist. Lad dem stå et par minutter, inden du vender brødene ud. Lad dem køle af på en rist, inden du pakkker dem væk. De skal stå min. et par timer før de kan skæres i, uden at de går i stykker.
Blød, børnevenlig skorpe
Mange sætter ligesom mig nok pris på en rigtig god, sprød skorpe på rugbrødet. Det gør man ikke, når man er barn. Herhjemme var der gråd og tænders gnidsel, og ikke mindst levnede skorper, før jeg begyndte at bruge dette lille trick:
Når brødene er bagt færdige og taget ud af formen, pakker du dem straks ind i et drivvådt klæde. Lad dem stå indpakket til de er helt afkølede, helst natten over. Så er klædet i mellemtiden blevet dampet tørt.
På denne måde bliver skorpen blød og til at kapere for et sæt mælketænder.
Vigtigt! Fold klædet ovenpå brødet, da det ellers vil give nogle store hakker i bunden af brødene.
Opbevaring
Jeg opbevarer brødene på køkkenbordet, pakket ind i et viskestykke. Det går i 3-4 dage, så begynder det at blive kedeligt i skorpen. Til den tid har vi spist det ene brød, og det andet kommes i en 4 liters frysepose, og opbevares i brødkurven.
Tørre rester kan med fordel få en tur i brødristeren eller konverteres til croutoner.