From the monthly archives: August 2011

For noget tid siden beskrev jeg de nye madvaner, som vi hen over sommeren har tillagt os her i vores lille familie. Helt konkret er det noget med at spise mere grønt og mindre kød. Og to ugentlige dage med fisk på menuen.

Hele familien elsker fisk. Så langt, så godt.

Jeg er desværre bare ret idéforladt, når det kommer til at tilberede fisk. Har to standardopskrifter: 1) Dampet i ovn på leje af diverse grøntsager ELLER 2) vendt i rugmel og stegt på panden. (Og en tredje til laks, som indbefatter krydderurteolie og Serranoskinke – den tager vi en anden dag!)

Altså, JEG synes jo at begge dele smager vidunderligt, men kan nu godt forstå at dampet fisk måske ikke er det mest ophidsende i verden. Så forleden fik jeg gang i en kogebog, og sprang ud i solsikkepaneret torsk. So to say.

Det var ikke alene pivnemt, men smagte også ganske dejligt. Det syntes resten af familien også.

Opskriften stammer fra kogebogen Nemme fiskeretter af Sille Koch.

 

Opskrift til 4 personer

  • 400 g torskefilet
  • 1 æg
  • 100 g solsikkekerner
  • 3 spsk rugmel
  • 1 citron
  • Rapsolie til stegning.

Tag 25 g solsikkekerner fra og mal resten fint i en morter. Bland hele og malede kerner i en dyb tallerken.

Skær torskefileten i passende stykker. Dryp med citron og krydr med salt og peber. Pisk ægget.

Vend torskestykkerne først i rugmel, så i æg og til sidst solsikkeblandingen.

Steg ved jævn varme til overfladen er gylden og server fluks.

 

Tagged with:
 

I vores familie begyndte vi for noget tid siden at spise vegetarisk mindst en gang eller to om ugen. Det er der kommet en del lækre retter ud af. Blandt andet disse blomkålsfrikadeller, som smager vidunderligt. Opskriften stammer fra Politikens Vegetarkogebog anno 1997.

Politikens Vegetarkogebog fra 1997

 

Ingredienser

  • 2 hele blomkål
  • 3 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 200 g brødkrumme
  • 4 spsk finthakket purløg
  • Salt & peber
  • Olie til stegning

Se under billedet, hvordan du gør…

Blomkålsfars

 

Sådan gør du

  • Kog blomkålene møre – eller bedre: Damp dem møre.
    TIP! Du kan for en slik købe en dampindsats til din gryde, så du kan dampe dine grøntsager i stedet for at koge dem. Det giver højere vitaminindhold og mere smag.
  • Hak blomkålen meget fint og lad den køle lidt ned
  • Pisk æg og mælk sammen og rør i blomkålen
  • Tilsæt brødkrumme, purløg og krydderier
  • Rør godt rundt
  • Lad farsen hvile nogle timer. Jeg lod den stå natten over, det blev den vist lidt klæg af
  • Steg i raspolie eller lign. på panden til de har en gyldenbrun skorpe.

Server med fx brune ris og en fyldig salat med bønner.

Lækre deller

 

Tagged with:
 

Der findes næppe en mere intetsigende type mad end suppe, hvis du spørger mig. Undtagelsen er de asiatiske supper, hvor der er noget i, som man kan bide i og tygge på. Og til nøds en god Boullabaise eller en hummerbisque – har en svaghed for begge. Men sådan en pureret grøntsagssuppe er simpelthen så dræbende kedelig. Også selvom den egentlig smager ok.

Så når den en sjældent gang står på suppe i det lille hjem, er det oftest noget med Campbell tomatsuppe på dåse, fordi jeg har halsbetændelse, eller – som i dag – en rest, som er hjembragt fra jobbet, fordi jeg øjnede muligheden for at slippe for at lave mad på en dag, hvor overskuddet ikke var så stort. Hellere krydre mås i sofaen i en halv time efter arbejde (og spise suppe), end at stå på hovedet i køkkenet for at finde på noget bedre selv.

Dagens suppe fra jobbet blev pimpet med hjemmelavede rugbrødscroutoner, klippet purløg og et godt drys friskkværnet peber.

Croutoner er det nemmeste i verden at lave: Rugbrød i tern, olivenolie på pande, riste over sagte varme, vendes undervejr, til de er sprøde. Salt på. Namnam!

Og det endte faktisk med at smage … ok.

 

Tagged with:
 

20110816-062141.jpg

 

Rødspætter dampet med squash og gulerødder, med nye kartofler, kold sauce og spidskål med solsikkekerner.

Hurtigt og nemt. Og damn nice!

 

Rødspætter

  • Rengør grøntsager og brug kartoffelskrælleren til at lave tynde, lange skiver. Læg disse i bunden af et ildfast fad.
  • Rul rødspætterne fra den tykke ende og placer dem oven på grøntsagerne, med lukningen ned.
  • Drys med salt og peber, dryp med lidt citron.
  • Kom et par spsk vand i bunden af fadet.
  • Dæk med et stykke vådt bagepapir.
  • Kom i 200 grader varm ovn i 10-15 minutter, afh. af rødspætterullernes tykkelse.

 

Kold sauce

  • 5 spsk fromage frais
  • 1 spsk mayonnaise
  • Hakkede, friske krydderurter (Her: To slags mynte og basilikum)
  • Salt & peber

 

 

Tagged with:
 

I vores familie har vi tidligere spist efter de retningslinjer, som Tor Nørretranders beskriver i bogen Menneskeføde. Og dét med stor succes.

Tor Nørretranders skrev bogen efter at have indset, at han var blevet lidt vel trind, og derfor satte sig for at undersøge, hvilken kost der – ud fra en videnskabelig betragtning – ville være mest fornuftig at spise, for at opnå et godt og varigt vægttab.

Menneskeføde er en inspirerende og velskrevet bog, som både indeholder en del fødevareteknisk information, men også fortæller historien bag menneskets kost. For eksempel om hvad det gjorde for menneskeheden, at vi gik fra at være samlere/jægere til agerbrugere, og (med en mere vestlig vinkel) om hvordan industrialiseringen betød, at vi begyndte at spise tre gange i døgnet, i stedet for når vi var sultne. Og om hvor ringe, den ellers så udbredte kostpyramide egentlig var. (Der er for nylig kommet en ny version af kostpyramiden, men det er en helt anden historie…).

Jeg kan anbefale bogen til alle, som interesserer sig for kost og sundhed.

Anyway … selvom vi stadig følger mange af TNs anbefalinger, vil jeg ikke gå så langt som til at sige, at vi følger bogen. For vi siger ikke nej tak til det, vi bliver budt, når vi spiser hos andre. Og vi spiser stadig processeret mad, omend i små mængder. Det er fx HELT SLUT med færdige saucer og kunstige sødemidler. Jeg kunne ikke drømme om at købe light saftevand eller sodavand. Men der ryger da skiveskåret pålæg i kurven, og mange af de asiatiske madvarer, vi køber, har en ingrediensfortegnelse så langt som et ondt år – og nej, det er ikke citrongræs og ingefær det hele.

Billedet stillet til rådighed af urtekram.dkTN kalder sin anbefalede måde at spise på, for Model Menneskeføde. Den betyder nej tak til fire ting: Stivelse, sukker, dyrefedt og juice. Dette hænger ikke så godt sammen med vores travle hverdag, for der er simpelthen ikke tid nok til at forberede den mængde grøntsager, der skal til for at erstatte ris, brød og pasta. Og så vilde er vi heller ikke med bønner. Så er det er jo fint, at der er en Model Måske, hvor man gerne må spise fuldkorns brød og -pasta, brune ris og nye kartofler. Sidstnævnte fordi de har et relativt lavt glykæmisk index ifht de ikke-nye (som jo ikke er direkte gamle) kartofler.

Det er flere år siden, der var hvide ris og alm. pasta i mine køkkenskabe, og de gange, hvor jeg har fået det serveret – enten som gæst eller når vi henter mad fra den lokale thai-biks og ikke gider koge brune ris inden – føler jeg, at jeg spiser vat eller pap. Ingen smag, intet bid.

Ifht brød, bager jeg jo selv rugbrød og dét af 100% fuldkorn. Vi spiser oftest rugbrød til morgenmad, men ind imellem bager jeg boller, og de bliver bare ikke helt gode, hvis der ikke er noget alm. hvedemel i. Fuldkornsmel har en meget lav hæveevne, så det bliver de fladeste og tungeste boller, der kommer ud af at have alt for meget fuldkornsmel i dejen.

 

Omelet til morgenmad

Men det var morgenmaden, jeg ville frem til.

For det meste spiser jeg morgenmad på jobbet i hverdagene. Jeg kan godt lide at møde tidligt, mellem 7 og 7.30, så jeg også kan gå tidligt og hente mine børn omkring 16. På kontoret spiser jeg en skål frugtsalat med A38 og havregryn.

I weekenderne står den ofte på omelet – som TN foreslår. Han anbefaler et morgenmåltid bestående af omelet, tørret skinke og salat med vinaigrette. Vi springer skinken og salaten over, og laver en dejlig omelet med grøntsager. Ofte med groftrevne courgetter eller champignons i de tyndeste skiver, man kan præstere. Andre gange med rød peber og ditto løg. Eller med spinat og hvidløg.

Omelet mætter godt og længe. Det er faktisk helt utroligt, at man kan klare sig i 3-4 timer på 1 æg, lidt grønt og en skive rugbrød.

 

Grundopskrift

  • 1 æg pr næse
  • 1 spsk koldt vand pr æg
  • 1/2-1 dl grønt pr æg, afh. af type
  • Raspolie til stegning
  • Salt & peber

 

Sådan gør du

Rør æg og vand let sammen i en skål. Man skal ikke – som ved scramble eggs – ‘beat the fuck out of the eggs’, men vende massen let med en gaffel.

Bland Dagens Grøntsag i æggemassen.

Varm olien op på en pande. Hæld æggemassen på og rør hurtigt lidt i massen, så noget af olien kommer op i æggemassen. Steg omeletten ved jævn varme, til æggemassen er stivnet. Vend da halvdelen af omeletten over sig selv, så du får en smuk, gylden halvmåne. Drys med salt & peber og server med det vuns.

 

Tagged with:
 

Fredagsmad: ‘Rustikke burgerboller’ fra Urtekram (jeg nægter simpelthen at spise almindelige, færdigkøbte hvede-burgerboller. Det er jo en skændsel overhovedet at kalde det brød!) øko-okse, salat i fine strimler, ketchup, mayo (den gode økologiske fra Irma, som til min overraskelse fik dumpekarakter i Politiken, tsk tsk), ost, løg, tomat, drueagurker.

 

 

For at undgå bøffer, som er for høje og for små, skal de flades heelt ud. De skal være så tynde, som man overhovedet kan få dem. Jeg vil anslå at mine er omkring 3 mm tykke. Når man så steger dem, skrumper de så meget, at de kommer til at passe til en burgerbolle af alm. størrelse.

 

Kartoflerne laver jeg sådan:

Start med at tænde ovnen på 200 grader med varmluft, eller 200 grader uden. Kom den bradepande, kartoflerne skal ligge på, ind i ovnen, så den også varmes op.

Vask og gnub kartoflerne rene, fjern øjnene. Skær dem ud efter ønske, her er de i kvarte. Dup dem med et rent viskestykke for at få noget af saften væk – det giver et sprødere resultat. Krumsl dem lidt rundt og dup igen. Hvis man skal være helt tjekket, lægges alle de udskårne kartofler på selve viskestykket, som så foldes hen over, hvorefter kartoflerne masseres blidt gennem stoffet.

Kom kartoflerne i en rigeligt stor frysepose, gerne 8 liter. Hæld en tsk salt, godt med peber og 1 spsk god olivenolie oveni. (Her kan der desuden eksperimenteres med oliven, rødløg i kvarte, tørrede eller friske krydderurter, citroner i både og alt muligt andet…).

Luk posen sammen øverst med den ene hånd, læg den på køkkenbordet og brug den anden hånd til at mosle kartoflerne rundt i posen, så olie og krydderier fordeles på dem.

Tag den varme bradepande ud af ovnen og læg bagepapir i bunden. Hæld kartoffelstykkerne ud på bradepanden og fordel dem ligeligt. Ind i ovnen med bradepanden og sæt uret på 35 minutter. Vend dem et par gange undervejs. Tjek at de er som de skal være, inden du tager dem ud. Giv dem 5 minutter mere, hvis de skal være ekstra sprøde.

Denne fremgangsmåde bruger jeg i øvrigt til alverdens rodfrugter; Rødbeder, pastinak, persillerod, knoldselleri, gulerødder…

 

 

 

 


Tagged with:
 

Hele to restaurantbesøg er det blevet til i dag. I’m a lucky girl!

Frokosten blev indtaget på Meyers Deli, hvor vi fejrede storepigens første skoledag. For mit vedkommende stod den på Gravad kalvefilet med ristede kantareller, syltet knoldselleri og skovsyre. Der var også en eller anden creme, som jeg ikke helt kunne identificere .. ret salt og meget lækker. Og pænt var det også. Se selv på billedet.

Min mand fik en Cæsarsalat. Min datter valgte fiskefrikadeller med sprøde grøntsager og yoghurtdip, en ud af to børneretter.

Jeg synes at de laver vidunderlig mad hos Meyers Deli. Jeg elsker at de gode råvarer og økologi er i centrum. Og at man kan få nogle madvarer, som man ikke finder andre steder. Finurlige marmelader med ingredienser, man ikke lige havde forestillet sig i dén konstellation. Og deres juicer og saft – uhm! Jeg fik fx en æble/rødbede-saft til min frokost i dag, og den var formidabel.

Dét sagt, så er det altså en dyr fornøjelse at spise hos hr. Meyer. Min undseelige, lille frokostret kostede 95 kr. Og der var godt nok ikke meget af den. Den mindede volumenmæssigt om en halv portion carpaccio. Hvis jeg ikke havde onduleret hele brødkurven, var jeg ikke blevet mæt. Og det holder altså ikke.

Men ikke mere brok over det. Man betaler også for indpakningen hos Meyers, og den er heller ikke at kimse af.

 

Middag på Lá Lúa

Senere var jeg ude at spise med en veninde. Og det var vel egentlig mit første restaurantbesøg i Nordvest nogensinde, trods to år på erhvervsakademiet derude.

Restauranten, vi besøgte, er vietnamesisk og hedder Lá Lúa. Og det var en fornøjelse. Venligt, opmærksomt personale og eucalyptus-duftende, varme klude til at tørre Nørrebrogade af hænderne. Og dejlig mad. Så pyt med fake bindingsværk på væggene, indendørs stråtagsmarkiser og tyndskidsbrune væg-til-væg-tæpper.

Vi er overordentligt glade for vietnamesisk mad i det lille hjem, og min kogebog ‘Spis Vietnam’ af Nanna Skytte, er ofte i brug. Og så er vi så heldige, at vi bor et stenkast fra Saigon Quan, en af Københavns bedste, vietnamesiske restauranter. Så der var lidt at leve op til på La Lua, og dét klarede de uden problemer.

Forretten var friske ruller med tigerreje og Hoisin-sauce. En klassiker. Og det, som vi også ofte selv laver herhjemme. Velrullede var de, tilpas stramt, og smukke oven i købet.

Friske ruller kaldes også Sommerruller, og er på min All Times Favourites-liste – ikke fordi, jeg lige har sådan en ved hånden. De er så delikate. Friske krydderurter, sprøde grøntsager og med skønne dips, der får englene til at synge. De lavest ofte med glasnudler, krydderurter (mynte, sød basilikum, koriander), fintstrimlede grøntsager og enten kød eller fisk – eller begge dele på en gang – rullet ind i rispapir. Det kræver lidt snilde at rulle dem, men man kommer hurtigt efter det.

Til hovedret fik jeg ‘Oksefilet med glasnudler i stærk sauce med grøntsager og peanuts’. En KÆMPE portion med et væld af krydderurter, som man selv plukker og blander sammen med nudlerne og kødet. Og til sidst hælder man saucen over – som er en blanding af fiskesauce, limejuice, chili, hvidløg, ingefær og sukker. Det smagte himmelsk. OG var pænt. Ikke et øje var tørt.

I Vietnam drikker man også te til maden – eller trà, som det hedder. Det smagte svært godt. Jeg spurgte tjeneren, hvad det var for en te, men det var han ikke helt klar over. Han vidste at den hverken var sort, grøn eller hvid, men derudover var det bare noget med nogle store poser uden navn, som de køber via en kinesisk importør. Jaså.

Lá Lúa ligger på Frederikssundsvej 32, og deres hjemmeside kan findes her. Husk at bestille bord, de har ikke mange pladser og der er vist rift om dem i weekenderne.

Tagged with:
 

Så blev det hverdag igen. Hvis jeg på noget tidspunkt i ferien har været i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er mindre stressende at holde ferie med to små børn, fremfor at arbejde, kan jeg nu afsløre, at JA!!!, det er det. Hold da op, hvor har vi en hektisk hverdag!

Jeg arbejder i en virksomhed med omkring 200 ansatte. Vi har en udemærket kantineordning, hvor maden bliver bragt til os udefra. I rigelige mængder. Det vil sige, at der hver dag er noget til overs, som vi kan tage med hjem. Kl. 13.30 summer kantinen af alle os med børn, som har fundet ud af, hvor fantastisk dejligt det er at i det mindste noget af aftensmåltidet er lavet på forhånd.

Således har jeg ofte mad med hjem. Oftest salater, da vi desværre får noget temmelig ringe kød serveret. Kalkun, fx. Det kunne jeg ikke drømme om at sætte tænderne i. Kalkuner er måske de dyr, der vokser op under de allermest kummerlige forhold. De fyldes med væksthormoner, så de vokser hurtigt. Så hurtigt, at deres ben brækker under vægten, fordi knoglerne ikke kan følge med. Og de er stuvet sammen i små bure. Det er altså for ulækkert. Så kalkun kommer ikke på min tallerken.

I dag stod den på salat fra arbejdet: Kikærter vendt i pesto med grønne bønner, cherrytomater, gul peber og glaserede rødløg. Og derudover en god, gammeldags hakkedreng, kogte kerner og linser, majskolber og en gulerodssalat med frisk ananas. Damn nice.

 

Tagged with:
 

Tidligere på ugen var jeg ude at spise i selskab med min søde veninde, som jeg ikke havde set siden før ferien. Lots of catching up!

Turen gik til Toldbodens Havnegrill, som er et sommer-initiativ fra Restaurant Julian. Stedet bryster sig af at være et bæredygtigt spisested – og det betyder bl.a. at man ud for hver ret på menukortet kan læse, hvad ens valg er lig med i CO2 udslip!

Politiken beskrev tidligere på ugen Havnegrillen i meget rosende toner, og det lød jo ganske besnærende at kunne sidde udenfor i det skønne vejr og spise fisk & skaldyr med udsigt til Holmen & whatnot. Sol på næsen og luft i nakken, når man har siddet hele dagen og lumret på et overfyldt kontor – fantastisk!

Man kan ikke bestille bord til færre end 10 personer på Havnegrillen, men heldigvis er det et stort sted, og vi fandt hurtigt en plads på en af de lange bænke, hvor man sidder side om side med de andre gæster. Som i øvrigt mest bestod nordtyper og hipsters i 30’erne.

Menuen

Min veninde og jeg bestemte os for to gange Fish & Chips (5 stk. kr 110) og et par glas Crémant til. Veninden gik ind for at bestille. Og så gik der ellers over en halv time, før jeg så hende igen. Ikke alene var der en utrolig lang kø for at bestille i baren, men det lykkedes tjeneren at fucke vores vinbestilling så meget op, at min ellers så tålmodige og venligtsindede veninde lignede en tordensky, da hun kom ud igen. Med en flaske lunken Cava –  Crémant var udsolgt – som var lagt ovenpå isen i en vinspand. Og hvor der manglede cirka et halvt glas fra flasken, fordi den åbnede af sig selv, og indholdet brusede ud.(Da var veninden allerede så arrig, at hun ikke gad gøre mere ved sagen).

Vores mad kom efter bare 5-10 minutters ventetid, og var udemærket. Hjemmeskårne fritter, regulære stykker torsk i en sprød, delikat dej, og en djævelsk god mayonnaise (med frisk esdragon, tror jeg).

Da vi havde spist, satte vi os helt ud til vandet i et par af Havnegrillens lænestolelignende klapstole. Skønt at sidde der og se over på Holmen, på bådene, der sejlede forbi, og med den sidste snert aftensol i nakken. Da solen gik ned, frøs vi med anstand under det ene fleecetæppe, vi kunne opdrive. Og talte om, at vi nok ikke kommer der igen. Men udsigten – den var i orden.

 

Fish & Chips

Udsigt

Så er det hverdag igen. Det blev til to ugers ferie i det svenske. Vores tredje sommerferie i træk i det hus, som vi er så heldige at kunne låne kvit og frit af familiemedlemmer.

Skønt med billig ferie. Knapt så skønt at det har været ret dårligt vejr i alle de ferier, vi har tilbragt deroppe.

Vi har regnet på det. I de tre sommerferier er det blevet til omkring fem reelle sommerdage. Defineret som dage, hvor vejret egner sig til at man tager på stranden eller ned til det lokale friluftsbad. Det er jo ikke fordi det har pisset ned non-stop resten af tiden, men det har været for køligt, stormende, vådt, byget, overskyet og alle mulige andre variationer af vejr, som da er til at leve med, men som ikke fylder op på solskinskontoen, som skal hjælpe en med at komme igennem de lange, mørke vintermåneder.

Så nu har vi svoret (Amar Halshug Kniv & Gaffel, som Storepigen siger), at næste års sommerferie foregår under sydligere himmelstrøg.

 

Maden hinsidan

Det er ikke blevet til en masse eksperimenterende kokkereren i det svenske. Komfuret i den svenska sommarstuga er fra 50’erne, ovnen er i bedste fald utilregnelig og køkkenbordet er så lavt, at selv jeg, med mine beskedne 172 cm, får ondt i ryggen af at stå for længe og arbejde der. Og derudover synes ungerne heller ikke, at det er så sjovt, at mor er inde i køkkenet hele tiden. Heller ikke min mand. Og faktisk heller ikke mig selv.

Så det bliver mest til noget ret simpel mad, når vi er på ferie i det svenske. Masser af mad fra grillen. Masser af nye kartofler. Salater. Fingergrønt til ungerne. Bizarre frugtsupper og -cremer til dessert.

Her er billeder af nogle af vores kulinariske oplevelser i ferien:

Hotdog på svenska. Med væmmelig puré af syltede agurker. Min kære mand insisterede på at smage den. Bad move. En slimet omgang, var det.

Matjesfilet med kartofler, creme fraiche og rødløg. Sooo nice!

Ostedisken hos Börje Olssons Skafferi. Divine!

Ferietradition: Vafler med blåbærsyltetøj

Kartoffelmad med Matjesfilet hos Gräddhyllan

Hybensuppe. Fantastisk!

Grøntsagstærte med feta hos Gräddhyllan

Kagebuffet hos Gräddhyllan

Tagged with:
 
Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.