Hoummus

Ingredienser

  • 1 ds kikærter
  • 1 ds butterbeans
  • 3 fed hvidløg
  • 4 spsk citronsaft
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 2 spsk tahin
  • Salt & peber
  • Olivenolie

 

Skyl kiklærter og butterbeans i koldt vand og dryp af. Blend alt. Tilsæt evt lidt vand for rette konsistens.

Grønkålchips med sesam

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkål er ikke alene smuk og sund, den smager også ganske vidunderligt. Ja, også denne kålsort står mit hjerte nær. Jeg elsker den kraftige smag og at bladene er saftige og har bid. Bid er der nu ikke meget af i denne opskrift, hvor grønkålen er lavet til delikate chips. De smager til gengæld himmelsk og er easy-peasy-japaneesy at lave.

Grønkålchips med sesamfrø

Opskriften er fundet hos Two Blue Lemons.

 

Det skal du bruge:

  • 500 g frisk grønkål
  • 1 spsk olivenolie
  • 1,5 spsk sesamfrø
  • 1/2 tsk salt

Tænd ovnen på 100 grader.

Skyl grønkålen grundigt og brug en salatslynge til at få så meget af væsken af bagefter. (Har du ikke en salatslynge, kan du bruge et stort, tørt viskestykke i stedet. Læg kålen i midten, tag fat i de fire hjørner og ryst op og ned, så kålen vendes inde i viskestykket, uden at den ryger ud.)

Fjern de grove stængler og del kålbladene i mindre stykker.

Kom kålen i en stor skål.

Hæld olien over kålen og massér den ind i bladene med fingrene. Sørg for at komme godt ind i alle fordybningerne.

Hæld salt og sesamfrø over og bland med fingrene.

Fordel kålen på bagepapir på 2 bageplader.

Bag i ca 1,5 time eller indtil bladene er helt tørre og sprøde.

Lad køle ned inden du pakker dem ned. Skal opbevares i en lufttæt plasticpose. Hvis der da er noget tilbage at opbevare, for de får hurtigt ben at gå på 🙂

 

 

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Grønkålchips med sesamfrø

Spidskål med kapers

Spidskål med kapers

Endnu en all-times favorite med kål. Jeg laver den med både spidskål, hvidkål og savoy.

Lad sparebuksen blive i skabet, når du køber kapers. Du ender med nogle intetsigende af slagsen, som mest bare smager af den eddike, de har ligget i. Jeg køber kapers i store glas i Føtex (ellers mit hade-supermarked!) (eller i små glas i Irma).

Spidskål med kapers
Spidskål med kapers - i selskab med rødspættefilet og fuldkornspasta med rød pesto og parmesan

 

Opskrift

  • Et par gode håndfulde snittet kål
  • En lille håndfuld grofthakkede kapers
  • Olivenolie
  • Salt & peber

Skyl kålen og lad den dryppe helt af. Brug evt. en salatslynge til at få alt vandet væk.

Hak kapers meget groft.

Varm 1-2 spsk olivenolie i en dyb pande og sauter kapers ved god varme i 1-2 min.

Tilsæt kål og sauter mens du hele tiden vender kålen, så kapers fordeles og kålen ikke tager farve. Bliv ved indtil kålen er næsten mør – dvs 4-5 minutter.

Krydr med salt og peber og server!

 

Spidskål med kapers

 

Spidskål med kapers

Hvidkålssalat med abrikoser, mandler, koriander og karry

Hvidkålssalat med abrikoser, mandler og karry

Ny kålfavorit!

Her med sommerkål. Let mørnet af dressingen, men stadig sprød. Mayo og abrikoser gør salaten blød og sød, mandlerne knaser. Karry og koriander giver en asiatisk note. Smukt!

Da jeg lavede salaten forleden, var den ikke lige i øjet. For meget karry gav en ikke så heldig bitterhed. Næste gang nøjes jeg med et par strøgne teskefulde og ikke en hel spiseskefuld.

Næste gang vil jeg også prøve at riste mandlerne. Mere smag og knas!

Der skal også flere koriander i. Det var en sølle plante, der var blevet leveret til mig af Nemlig.com – salaten kunne godt have tålt den dobbelte mængde.

Lesson learned. Men den var nu lækker alligevel.

 

Hvidkålssalat med abrikoser, mandler og karry

Opskrift

  • 1/2 hvidkålshoved, fint snittet
  • 1 håndfuld (ristede?) mandler, grofthakkede
  • 8 mørke abrikoser, skåret i stykker
  • En håndfuld koriander, grofthakkede

Dressing:

  • 3 spsk god mayonnaise (en fast, lækker en af slagsen)
  • Saften af en halv citron
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk (2 tsk?) karry
  • Salt & peber
Bland kål, mandler og abrikoser. Pisk dressingen sammen og hæld den over blandingen. Lad trække minimum 15 min. Vend korianderne i inden servering.
(Opskrift: Alt for damerne)

Hvid lasagne (vegetarisk)

Hvid lasagne

I dag har jeg prøvet kræfter med en hvid, vegetarisk lasagne. Den blev – trods et par fodfejl – rigtig god! Opskriften har jeg fra denne her blog, Whipped.

Faktisk var der ikke tale om et par fodfejl, men derimod én stor fejl: Et for stort fad. Jeg ved ikke lige, hvad der skete med mit øjemål, men den anbefalede størrelse til trods (25 x 25 cm), valgte jeg at bruge et fad på 35 x 23 cm.

Big mistake. Huge. For det betød jo, at der kom alt for lidt fyld på hvert lag, og værst af alt, for lidt sauce på toppen. Resultatet blev en lasagne med for mange lasagneplader i. Som ikke var helt møre. Øv. Men så ved jeg da, hvordan den bliver bedre næste gang.

Jeg ændrede lidt på opskriften: Tilføjede aubergine. Brugte fuldkorns-lasagneplader i stedet for de almindelige. Og brugte ikke smør, men olivenolie til min bechamelsauce, hvilket – skal det tilføjes – fungerer aldeles perfekt.

Opskriften er nederst på denne sider. Først billeder!

Hvid lasagne
Spinat, aubergine, squash, løg, hvidløg, svampe

 

Hvid lasagne
Sauterede auberginer og squash

 

Hvid lasagne
Byggeklodser!

 

Hvid lasagne
Løg/svampeblanding med parmesan

 

Hvid lasagne
Nu med spinat og parmesan

 

Hvid lasagne
Netop ude af ovnen. Uha, alt for lidt sauce på toppen 🙁

 

Hvid lasagne
På tallerkenen

 

Opskrift

Den originale opskrift kan findes her

  • 1-1,5 pakke fuldkorns lasagneplader
  • 6 dl mælk – opskriften siger sød, jeg brugte mini
  • 2,5 dl grøntsagsbouillon
  • 6 fed hvidløg – skåret i kvarte
  • 3 spsk smør  – hvor jeg brugte olivenolie i stedet
  • 5 spsk hvedemel
  • 2,5 dl revet parmesan – god kvalitet
  • 1/2 tsk revet muskat
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 pose frisk spinat – er de meget grove, kan du bruge babyspinat
  • 125 g champignons
  • 1 løg
  • Olivenolie til stegning

 

Sauce – indledende:

Bring mælk og grøntsagsbouillon i kog. Sluk for varmen. Kom de kvarte hvidløgsfed i, kom låg på og lad stå, mens du gør grøntsager klar, min. 10 min.

 

Grøntsager:

Skær aubergine og squash i 5 mm tykke skiver. Skær champignoner og løg i tynde skiver. Skyl spinaten og lad den dryppe af.

Nu skal alle grøntsager på panden – en slags af gangen og sauteres ved god varme med olivenolie:

Aubergine og squashskiver sauteres et minuts tid. Skal stadig have lidt bid. Tag dem af, når de er færdige, læg dem på en tallerken.

Spinaten skal vendes kort, så den lige akkurat falder sammen. Kom den i en skål for sig.

Svampe og løg sauteres sammen i et par minutter. Kom dem i en skål.

 

Parmesan:

Riv den!

 

Sauce:

Fisk hvidløgsfeddene op af mælkeblandingen med en hulske.

Varm olien i en gryde (eller smelt smørret, hvis du bruger smør). Tilsæt mælk og pisk godt sammen. Lad det varme op uden at brænde på = skru ned for varmen.

Tilsæt mælk/bouillon lidt efter lidt og pisk som en besat imens, så det bliver jævnt. Varm langsomt op, så saucen begynder at tykne.

Kom muskat i + salt og peber. Der skal en del salt i – gerne 2-3 tsk.

 

NU skal der bygges:

Find et fad, der er ca 25 x 25 cm eller ca 19 x 29 cm.

Kom ingredienserne på i flg. rækkefølge:

  • 2,5 dl sauce i bunden
  • Plader
  • Aubergine + squash
  • 2,5 dl sauce
  • Plader
  • Svampe + løg
  • 1/3 af parmesanen
  • Plader
  • Spinat
  • 1/3 af parmesanen
  • 2, 5 dl sauce
  • Plader
  • Resten af saucen
  • Resten af parmesanen.

 

Kom sølvpapir på fadet og bag i 25 minutter ved 200 grader.

Fjern sølvpapiret og bag yderligere 15 minutter.

Lad hvile 10 minutter inden du serverer, så den når at køle lidt ned og “sætte sig”.

Blomkålsfrikadeller

Lækre deller

I vores familie begyndte vi for noget tid siden at spise vegetarisk mindst en gang eller to om ugen. Det er der kommet en del lækre retter ud af. Blandt andet disse blomkålsfrikadeller, som smager vidunderligt. Opskriften stammer fra Politikens Vegetarkogebog anno 1997.

Politikens Vegetarkogebog fra 1997

 

Ingredienser

  • 2 hele blomkål
  • 3 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 200 g brødkrumme
  • 4 spsk finthakket purløg
  • Salt & peber
  • Olie til stegning

Se under billedet, hvordan du gør…

Blomkålsfars

 

Sådan gør du

  • Kog blomkålene møre – eller bedre: Damp dem møre.
    TIP! Du kan for en slik købe en dampindsats til din gryde, så du kan dampe dine grøntsager i stedet for at koge dem. Det giver højere vitaminindhold og mere smag.
  • Hak blomkålen meget fint og lad den køle lidt ned
  • Pisk æg og mælk sammen og rør i blomkålen
  • Tilsæt brødkrumme, purløg og krydderier
  • Rør godt rundt
  • Lad farsen hvile nogle timer. Jeg lod den stå natten over, det blev den vist lidt klæg af
  • Steg i raspolie eller lign. på panden til de har en gyldenbrun skorpe.

Server med fx brune ris og en fyldig salat med bønner.

Lækre deller

 

Verdens kedeligste mad nogensinde … overhovedet

Der findes næppe en mere intetsigende type mad end suppe, hvis du spørger mig. Undtagelsen er de asiatiske supper, hvor der er noget i, som man kan bide i og tygge på. Og til nøds en god Boullabaise eller en hummerbisque – har en svaghed for begge. Men sådan en pureret grøntsagssuppe er simpelthen så dræbende kedelig. Også selvom den egentlig smager ok.

Så når den en sjældent gang står på suppe i det lille hjem, er det oftest noget med Campbell tomatsuppe på dåse, fordi jeg har halsbetændelse, eller – som i dag – en rest, som er hjembragt fra jobbet, fordi jeg øjnede muligheden for at slippe for at lave mad på en dag, hvor overskuddet ikke var så stort. Hellere krydre mås i sofaen i en halv time efter arbejde (og spise suppe), end at stå på hovedet i køkkenet for at finde på noget bedre selv.

Dagens suppe fra jobbet blev pimpet med hjemmelavede rugbrødscroutoner, klippet purløg og et godt drys friskkværnet peber.

Croutoner er det nemmeste i verden at lave: Rugbrød i tern, olivenolie på pande, riste over sagte varme, vendes undervejr, til de er sprøde. Salt på. Namnam!

Og det endte faktisk med at smage … ok.

 

Lynstegt spidskål med tørrede abrikoser

Lynstegt spidskål med abrikoser

Endnu en skøn kålvariation, som smager himmelsk. Oven i hatten er den ultranem og hurtig at lave. Endnu et hit i en travl hverdag!

Jeg bruger usvovlede abrikoser, som er mørkebrune i farven og sundere end de svovlede, som er orange.

 

Ingredienser til 4 personer:

  • 2 gode håndfulde snittet spidskål
  • 5-6 abrikoser
  • Olie
  • Salt & peber

Skær abrikoserne i tynde skiver. Snit kålen efter ønske.

Varm en pande op, kom lidt olie på, herefter kål. Svits kålen ved god varme i 2-3 minutter, sørg for at vende den hele tiden. Vend abrikosskiver i kålen, krydr med salt og peber og servér fluks.

 

Lynstegt spidskål med abrikoser

Lynstegt spidskål med abrikoser

Lynstegt spidskål med abrikoser

Verdens bedste kartoffelsalat. For real.

Kartoffelsalat

Dette er verdens bedste kartoffelsalat.

Fuck creme fraiche og purløg og syltede agurker og radiser i skiver og hakkede løg og hvad der nu ellers plejer at være i en kartoffelsalat. Ej ok, det lød lidt hårdt, jeg kan skam godt lide andre slags kartoffelsalater, men jeg har bare ikke rigtig lavet den klassiske version selv, efter jeg har fundet denne skønne, skønne opskrift.

Lad dig ikke narre af, at der er ansjoser i. De fungerer blot som et krydderi, og nej, det kommer ikke til at smage af fisk. Overhovedet.

Kartoffelsalat

 

Opskriften har jeg fra kogebogen Suverænt Nemt, som er skrevet af makkerparret Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. I love it! Jeg tror at det er den af mine kogebøger, jeg har prøvet flest opskrifter fra. Jeg elsker deres tilgang til madlavning, og de ret simple opskrifter, som ofte indeholder anderledes og spændende ingredienser.

 

Ingredienser til 4 personer

  • 1,5 kg kartofler
  • Et par håndfulde bredbladet persille (på billedet har jeg brugt kruspersille, Kvickly var løbet tør for den bredbladede…)
  • 4 spsk god, fast mayo (Irma har en skøn øko-en)
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 2 fed hvidløg
  • 10 ansjoser (fra glas med olie)
  • En masse peber og en lille smule salt
  • Lidt vand til konsistensen (1/2 – 1 spsk)

Skrab de nye kartofler, kom dem i en gryde. Hæld kogende vand over + et par tsk salt og bring i kog på komfuret. Kog i 8-10 minutter, så de stadig har bid. Hæld vandet fra og kom kartoflerne over på en stor, flad bakke eller lign, så de afkøles (og ikke ligger og bliver bløde af varmen og dampen i gryden).

Bland mayo, finthakkede ansjoser, knust hvidløg, hvidvinseddike, salt og peber sammen. Kom lidt vand i for at opnå rette konsistens (som skal være ca. som yoghurt).

Skyl persillen, dryp den godt af og hak den groft.

Bland det hele sammen og lad det helst trække en halv time før servering. Kan laves dagen før.

Tomatsalat

Tomatsalat med mozarella og basilikum

 

Tomatsalat med mozarella og basilikum

Insalata Caprese

Tomatsalat med Mozzarella, basilikum, olivenolie, salt & peber.

Hørte engang en kok sige, at man skal komme dobbelt så meget salt og peber på, som man tror man skal komme på. Det fungerer ret godt.