Frokost hos Meyers og middag på Lá Lúa

Hele to restaurantbesøg er det blevet til i dag. I’m a lucky girl!

Frokosten blev indtaget på Meyers Deli, hvor vi fejrede storepigens første skoledag. For mit vedkommende stod den på Gravad kalvefilet med ristede kantareller, syltet knoldselleri og skovsyre. Der var også en eller anden creme, som jeg ikke helt kunne identificere .. ret salt og meget lækker. Og pænt var det også. Se selv på billedet.

Min mand fik en Cæsarsalat. Min datter valgte fiskefrikadeller med sprøde grøntsager og yoghurtdip, en ud af to børneretter.

Jeg synes at de laver vidunderlig mad hos Meyers Deli. Jeg elsker at de gode råvarer og økologi er i centrum. Og at man kan få nogle madvarer, som man ikke finder andre steder. Finurlige marmelader med ingredienser, man ikke lige havde forestillet sig i dén konstellation. Og deres juicer og saft – uhm! Jeg fik fx en æble/rødbede-saft til min frokost i dag, og den var formidabel.

Dét sagt, så er det altså en dyr fornøjelse at spise hos hr. Meyer. Min undseelige, lille frokostret kostede 95 kr. Og der var godt nok ikke meget af den. Den mindede volumenmæssigt om en halv portion carpaccio. Hvis jeg ikke havde onduleret hele brødkurven, var jeg ikke blevet mæt. Og det holder altså ikke.

Men ikke mere brok over det. Man betaler også for indpakningen hos Meyers, og den er heller ikke at kimse af.

 

Middag på Lá Lúa

Senere var jeg ude at spise med en veninde. Og det var vel egentlig mit første restaurantbesøg i Nordvest nogensinde, trods to år på erhvervsakademiet derude.

Restauranten, vi besøgte, er vietnamesisk og hedder Lá Lúa. Og det var en fornøjelse. Venligt, opmærksomt personale og eucalyptus-duftende, varme klude til at tørre Nørrebrogade af hænderne. Og dejlig mad. Så pyt med fake bindingsværk på væggene, indendørs stråtagsmarkiser og tyndskidsbrune væg-til-væg-tæpper.

Vi er overordentligt glade for vietnamesisk mad i det lille hjem, og min kogebog ‘Spis Vietnam’ af Nanna Skytte, er ofte i brug. Og så er vi så heldige, at vi bor et stenkast fra Saigon Quan, en af Københavns bedste, vietnamesiske restauranter. Så der var lidt at leve op til på La Lua, og dét klarede de uden problemer.

Forretten var friske ruller med tigerreje og Hoisin-sauce. En klassiker. Og det, som vi også ofte selv laver herhjemme. Velrullede var de, tilpas stramt, og smukke oven i købet.

Friske ruller kaldes også Sommerruller, og er på min All Times Favourites-liste – ikke fordi, jeg lige har sådan en ved hånden. De er så delikate. Friske krydderurter, sprøde grøntsager og med skønne dips, der får englene til at synge. De lavest ofte med glasnudler, krydderurter (mynte, sød basilikum, koriander), fintstrimlede grøntsager og enten kød eller fisk – eller begge dele på en gang – rullet ind i rispapir. Det kræver lidt snilde at rulle dem, men man kommer hurtigt efter det.

Til hovedret fik jeg ‘Oksefilet med glasnudler i stærk sauce med grøntsager og peanuts’. En KÆMPE portion med et væld af krydderurter, som man selv plukker og blander sammen med nudlerne og kødet. Og til sidst hælder man saucen over – som er en blanding af fiskesauce, limejuice, chili, hvidløg, ingefær og sukker. Det smagte himmelsk. OG var pænt. Ikke et øje var tørt.

I Vietnam drikker man også te til maden – eller trà, som det hedder. Det smagte svært godt. Jeg spurgte tjeneren, hvad det var for en te, men det var han ikke helt klar over. Han vidste at den hverken var sort, grøn eller hvid, men derudover var det bare noget med nogle store poser uden navn, som de køber via en kinesisk importør. Jaså.

Lá Lúa ligger på Frederikssundsvej 32, og deres hjemmeside kan findes her. Husk at bestille bord, de har ikke mange pladser og der er vist rift om dem i weekenderne.

Ferie i broderlandet

Så er det hverdag igen. Det blev til to ugers ferie i det svenske. Vores tredje sommerferie i træk i det hus, som vi er så heldige at kunne låne kvit og frit af familiemedlemmer.

Skønt med billig ferie. Knapt så skønt at det har været ret dårligt vejr i alle de ferier, vi har tilbragt deroppe.

Vi har regnet på det. I de tre sommerferier er det blevet til omkring fem reelle sommerdage. Defineret som dage, hvor vejret egner sig til at man tager på stranden eller ned til det lokale friluftsbad. Det er jo ikke fordi det har pisset ned non-stop resten af tiden, men det har været for køligt, stormende, vådt, byget, overskyet og alle mulige andre variationer af vejr, som da er til at leve med, men som ikke fylder op på solskinskontoen, som skal hjælpe en med at komme igennem de lange, mørke vintermåneder.

Så nu har vi svoret (Amar Halshug Kniv & Gaffel, som Storepigen siger), at næste års sommerferie foregår under sydligere himmelstrøg.

 

Maden hinsidan

Det er ikke blevet til en masse eksperimenterende kokkereren i det svenske. Komfuret i den svenska sommarstuga er fra 50’erne, ovnen er i bedste fald utilregnelig og køkkenbordet er så lavt, at selv jeg, med mine beskedne 172 cm, får ondt i ryggen af at stå for længe og arbejde der. Og derudover synes ungerne heller ikke, at det er så sjovt, at mor er inde i køkkenet hele tiden. Heller ikke min mand. Og faktisk heller ikke mig selv.

Så det bliver mest til noget ret simpel mad, når vi er på ferie i det svenske. Masser af mad fra grillen. Masser af nye kartofler. Salater. Fingergrønt til ungerne. Bizarre frugtsupper og -cremer til dessert.

Her er billeder af nogle af vores kulinariske oplevelser i ferien:

Hotdog på svenska. Med væmmelig puré af syltede agurker. Min kære mand insisterede på at smage den. Bad move. En slimet omgang, var det.
Matjesfilet med kartofler, creme fraiche og rødløg. Sooo nice!
Ostedisken hos Börje Olssons Skafferi. Divine!
Ferietradition: Vafler med blåbærsyltetøj
Kartoffelmad med Matjesfilet hos Gräddhyllan
Hybensuppe. Fantastisk!
Grøntsagstærte med feta hos Gräddhyllan
Kagebuffet hos Gräddhyllan