Egentlig synes jeg at varm tun er ret nasty, men denne ret er en undtagelse. Den smager skønt – og er en af mine hverdagsfavoritter. Både fordi den kan laves på under en halv time og fordi jeg næsten altid har ingredienserne på lager. Sidstnævnte gør den til en af de retter, som forhindrer en i at bruge en masse penge på take away, fordi man ikke lige fik handlet ind på vej hjem.
Jeg plejer at supplere med en fyldig salat, så der kommer noget fiberrigt grønt indenbords i samme måltid. Fx Rødbeder med sennepsdressing eller revne gulerødder med ristede solsikkekerner.
Opskrift
4 personer (2 store, 2 små)
300 g fuldkornspasta (hjul, skruer eller lign, som saucen hænger godt fast i)
2 ds tun i vand
Skrællen af 1 citron (øko eller som minimum uden overfladebehandling)
En håndfuld kapers
Olivenolie
Salt & peber
Parmesan
Lad tunen dryppe godt af i et sigte.
Sæt vand over til pasta. Når det koger, tilsætter du så meget salt, at det bliver så salt som havvand, og tilsætter pastaen.
Hak kapers meget groft og sauter dem i olivenolie i et minuts tid i en gryde. Tilsæt tun og rør godt, så den findeles.
Tilsæt fintrevet citronskal og olivenolie efter smag. Saucen skal være lind nok til at den kan fordeles i pastaen. Jeg bruger ca 1 spsk.
Krydr med salt og peber.
Hæld vandet fra pastaen og vend den varme tun i pastaen
I dag har jeg prøvet kræfter med en hvid, vegetarisk lasagne. Den blev – trods et par fodfejl – rigtig god! Opskriften har jeg fra denne her blog, Whipped.
Faktisk var der ikke tale om et par fodfejl, men derimod én stor fejl: Et for stort fad. Jeg ved ikke lige, hvad der skete med mit øjemål, men den anbefalede størrelse til trods (25 x 25 cm), valgte jeg at bruge et fad på 35 x 23 cm.
Big mistake. Huge. For det betød jo, at der kom alt for lidt fyld på hvert lag, og værst af alt, for lidt sauce på toppen. Resultatet blev en lasagne med for mange lasagneplader i. Som ikke var helt møre. Øv. Men så ved jeg da, hvordan den bliver bedre næste gang.
Jeg ændrede lidt på opskriften: Tilføjede aubergine. Brugte fuldkorns-lasagneplader i stedet for de almindelige. Og brugte ikke smør, men olivenolie til min bechamelsauce, hvilket – skal det tilføjes – fungerer aldeles perfekt.
Opskriften er nederst på denne sider. Først billeder!
Spinat, aubergine, squash, løg, hvidløg, svampe
Sauterede auberginer og squash
Byggeklodser!
Løg/svampeblanding med parmesan
Nu med spinat og parmesan
Netop ude af ovnen. Uha, alt for lidt sauce på toppen 🙁
1 pose frisk spinat – er de meget grove, kan du bruge babyspinat
125 g champignons
1 løg
Olivenolie til stegning
Sauce – indledende:
Bring mælk og grøntsagsbouillon i kog. Sluk for varmen. Kom de kvarte hvidløgsfed i, kom låg på og lad stå, mens du gør grøntsager klar, min. 10 min.
Grøntsager:
Skær aubergine og squash i 5 mm tykke skiver. Skær champignoner og løg i tynde skiver. Skyl spinaten og lad den dryppe af.
Nu skal alle grøntsager på panden – en slags af gangen og sauteres ved god varme med olivenolie:
Aubergine og squashskiver sauteres et minuts tid. Skal stadig have lidt bid. Tag dem af, når de er færdige, læg dem på en tallerken.
Spinaten skal vendes kort, så den lige akkurat falder sammen. Kom den i en skål for sig.
Svampe og løg sauteres sammen i et par minutter. Kom dem i en skål.
Parmesan:
Riv den!
Sauce:
Fisk hvidløgsfeddene op af mælkeblandingen med en hulske.
Varm olien i en gryde (eller smelt smørret, hvis du bruger smør). Tilsæt mælk og pisk godt sammen. Lad det varme op uden at brænde på = skru ned for varmen.
Tilsæt mælk/bouillon lidt efter lidt og pisk som en besat imens, så det bliver jævnt. Varm langsomt op, så saucen begynder at tykne.
Kom muskat i + salt og peber. Der skal en del salt i – gerne 2-3 tsk.
NU skal der bygges:
Find et fad, der er ca 25 x 25 cm eller ca 19 x 29 cm.
Kom ingredienserne på i flg. rækkefølge:
2,5 dl sauce i bunden
Plader
Aubergine + squash
2,5 dl sauce
Plader
Svampe + løg
1/3 af parmesanen
Plader
Spinat
1/3 af parmesanen
2, 5 dl sauce
Plader
Resten af saucen
Resten af parmesanen.
Kom sølvpapir på fadet og bag i 25 minutter ved 200 grader.
Fjern sølvpapiret og bag yderligere 15 minutter.
Lad hvile 10 minutter inden du serverer, så den når at køle lidt ned og “sætte sig”.
Sidst, jeg var ude at handle, røg der en butternut squash med i kurven. De er så pæne! Klokkeformede og cremefarvede med en silkemat overflade. Og navnet er smukt. Smørnød! Yum-yum! Min store datter syntes, at det lød fjollet med ‘båtternåt’. Vi blev enige om, at det lyder bedre på dansk. Prøv at sige det, butternut. Puttenut. Ikke til at stå for.
Det er egentlig sært, at det hedder en squash, for den har hverken anatomi eller smag som en squash. Mest af alt minder den om en græskar. Kødet er hårdt og fast, kernerne ligger afgrænset i et lille kernehus i den nedre, buttede del. Skrællen kan ikke spises.
Jeg har tidligere forsøgt mig med at tilføje butternut squash i store tern, når jeg lavede stegte rodfrugter i ovnen. Uden den store succes. Smagen er fin, men 35-40 minutter ved høj varme er for meget, og resultatet blev nogle temmeligt smattede tern mellem rødbeder, kartofler og pastinakker. Jeg måtte prøve noget nyt.
På Alt for Damernes hjemmeside fandt jeg denne opskrift: Indisk karry med kylling og butternut squash. Klik her for at se opskriften.
Jeg havde hverken koriander, mango eller gurkemeje, så det blev ikke helt efter bogen. Og chilien blev også udeladt – ville gerne undgå grædende børn ved bordet. Til gengæld havde jeg en pakke minimajs, som fik lov at komme med – snittet på langs og kun med i gryden i et par minutter til sidst.
På det billede af retten, som ligger på Alt for Damernes hjemmeside, er der lidt koriander hist og pist. Jeg burde nok have fundet et eller andet grønt at pynte med, for rent æstetisk var det da den mest kedelige ret, jeg længe har set. Gul med gul på. Og så et skvæt gult til sidst.
Dette stemmer meget godt overens med mit syn på det indiske køkken. Det smager henrivende, men burde spises med bind for øjnene. Jeg har opholdt mig i Indien i 4 måneder, da jeg midt i 90’erne rejste rundt i Asien, og husker tydeligt, hvor træt jeg var af, at det meste af deres mad ligner noget, der allerede har været igennem ét fordøjelsessystem.
Heldigvis smagte det bedre, end det så ud. Men 10 minutters simren er for meget til kyllingefilet i skiver, som allerede er brunet. Så det skal skæres ned til 5-6 minutter næste gang. Og butternutten (på dansk!) var også lidt for blød – den kan sikkert også med fordel nøjes med samme antal minutter. Men godt smagte det nu alligevel, og jeg tror at det bliver endnu bedre næste gang, hvis der – som opskriften foreskriver – serveres mango til.
Vi spiste retten med fuldkornsnudler til. Mest fordi det var for sent at koge ris i forhold til hvor sultne, mine børn var 😉
