Aromatic Duck på Yans Wok

Aromatic Duck hos Yans Wok

I går havde jeg fornøjelsen af at spise på Yans Wok, en skøn, lille kinesisk restaurant i Bagerstræde, som byder på Hong Kong Cuisine. Jeg opdagede restauranten for nogle år tilbage, da jeg læste en artikel om de (billige) restauranter, hvor Københavns bedste kokke spiser, når de har fri. Yans Wok var en af dem, og en hurtig søgning på Google afslører da også, at resten af verden også har opdaget den lille restaurant. Den ofte dukker op i spiseguider og anbefalinger til gode, billige restauranter i København, og på denne torsdag aften sidst på måneden var der godt fyldt op ved bordene.

Jeg holder meget af at prøve mad fra alverdens køkkener, og elsker at spise på små, etniske restauranter, men ofte har jeg ondt i mit æstetiske hjerte, når jeg går derfra, fordi de rigtig mange steder simpelthen har så elendig smag, når det gælder indretning. Det virker absurd at gøre sig umage med tallerkenanretningen, når middagen skal indtages midt i en øjenbæ.

Sådan er det ikke på Yans Wok. Væggene er malet sorte og er udsmykket med smukke, kinesiske masker. Sorte stole, hvide duge og servietter. Intet overflødigt lir udover en rigtig fin, forgyldt Laughing Buddha på halvanden meters penge, som står ved siden af døren og jubler til gæsterne, når de forlader restauranten. God stil, I like.

Aromatic Duck hos Yans Wok

Min veninde og jeg valgte begge Aromatic Duck til forret. En fantastisk spise!

Aromatic Duck – også kendt som Crispy Aromatic Duck – minder meget om Peking And, og serveres med samme tilbehør: Dampede, tynde, kinesiske pandekager, Hoisin Sauce og agurker og forårsløg Julienne. Og så skal der rulles. Pandekagen smøres med Hoisin, der kommes andekød, agurk og forårsløg på. Rulle-rulle og lige ned i løgnhalsen. Divine.

Aromatic Duck er kanske en forret hos Yan, men den er STOR, og selvom både veninden og jeg har en sund appetit, kunne vi slet ikke spise den ene hovedret op, som vi havde bestilt til deling. Næste gang jeg besøger Yans Wok vil jeg nøjes med anden, og så have plads til deres dessert, Black and White, som er HIMMELSK. Sticky rice med kokosmælk, sort bønnepasta og vanilleis. Yumminess!