Currently viewing the category: "Kød"

Sidst, jeg var ude at handle, røg der en butternut squash med i kurven. De er så pæne! Klokkeformede og cremefarvede med en silkemat overflade. Og navnet er smukt. Smørnød! Yum-yum! Min store datter syntes, at det lød fjollet med ‘båtternåt’. Vi blev enige om, at det lyder bedre på dansk. Prøv at sige det, butternut. Puttenut. Ikke til at stå for.

Det er egentlig sært, at det hedder en squash, for den har hverken anatomi eller smag som en squash. Mest af alt minder den om en græskar. Kødet er hårdt og fast, kernerne ligger afgrænset i et lille kernehus i den nedre, buttede del. Skrællen kan ikke spises.

Jeg har tidligere forsøgt mig med at tilføje butternut squash i store tern, når jeg lavede stegte rodfrugter i ovnen. Uden den store succes. Smagen er fin, men 35-40 minutter ved høj varme er for meget, og resultatet blev nogle temmeligt smattede tern mellem rødbeder, kartofler og pastinakker. Jeg måtte prøve noget nyt.

På Alt for Damernes hjemmeside fandt jeg denne opskrift: Indisk karry med kylling og butternut squash. Klik her for at se opskriften.

Jeg havde hverken koriander, mango eller gurkemeje, så det blev ikke helt efter bogen. Og chilien blev også udeladt – ville gerne undgå grædende børn ved bordet. Til gengæld havde jeg en pakke minimajs, som fik lov at komme med – snittet på langs og kun med i gryden i et par minutter til sidst.

På det billede af retten, som ligger på Alt for Damernes hjemmeside, er der lidt koriander hist og pist. Jeg burde nok have fundet et eller andet grønt at pynte med, for rent æstetisk var det da den mest kedelige ret, jeg længe har set. Gul med gul på. Og så et skvæt gult til sidst.

Dette stemmer meget godt overens med mit syn på det indiske køkken. Det smager henrivende, men burde spises med bind for øjnene. Jeg har opholdt mig i Indien i 4 måneder, da jeg midt i 90’erne rejste rundt i Asien, og husker tydeligt, hvor træt jeg var af, at det meste af deres mad ligner noget, der allerede har været igennem ét fordøjelsessystem.

Heldigvis smagte det bedre, end det så ud. Men 10 minutters simren er for meget til kyllingefilet i skiver, som allerede er brunet. Så det skal skæres ned til 5-6 minutter næste gang. Og butternutten (på dansk!) var også lidt for blød – den kan sikkert også med fordel nøjes med samme antal minutter. Men godt smagte det nu alligevel, og jeg tror at det bliver endnu bedre næste gang, hvis der – som opskriften foreskriver – serveres mango til.

Vi spiste retten med fuldkornsnudler til. Mest fordi det var for sent at koge ris i forhold til hvor sultne, mine børn var 😉

 

Tagged with:
 

Jeg læste for nylig i Samvirke, at grunden til at vi danskere spiser så ufattelig meget fars (for det gør vi åbenbart), er vores produktion af bacon og mælkeprodukter. Resten af dyret skal jo også bruges til noget, og således er fars blevet en nationalspise i Danmark.

Frikadeller

Jeg har aldrig været synderligt vild med fars (bortset fra tartarmadder, som jeg ELSKER). Det er lidt for uigennemskueligt, hvad det egentlig er, man propper i munden. Men jeg skal love for at der er kommet fars på menuen, efter der er kommet børn ind i mit liv. Det er bare en nem spise, når man ikke har tænder. Og de fleste små børn er ikke specielt vilde med regulært kød. En bøf eller kotelet ender oftest med at blive tygget i en evighed, og de kan slet ikke få slugt den bid, de ellers har gumlet på i flere minutter.

 

Forlæng dit kød

Man skal ikke kimse af en god frikadunse. Den kan bare godt laves i en sundere version, hvis man tilsætter lidt kødforlænger. Noget, der får farsen til at strække længere. Og som oven i hatten tilfører lidt ekstra fibre og vitaminer – og smag. Derfor kommer jeg ofte fintrevet pastinak eller most, kogt blomkål i min frikadellefars. Har også prøvet med most knoldselleri, en rest blomkål fra dagen før og andre grøntsagsrester.

 

Melet

I vores familie prøver vi at holde os fra hvedemel, så jeg har forsøgt at erstatte hvedemelet i den frikadelleopskrift, jeg bruger, med forskellige slags fuldkornsmel. Med relativt ringe resultat. Grahamsmel binder bare ikke lige så godt. Så nu lever jeg med de par spsk hvedemel, jeg bruger i min frikadelleopskrift.

Frikadeller

Kødet

Kødet kan der også eksperimenteres med. Jeg bruger gerne kalv & flæsk, øko og så fedtfattig som muligt, men også 100% svinekød, oksefars eller lammefars. Sidstnævnte laver jeg gerne med lidt rosmarin eller timian i farsen.

I det hele taget kan der eksperimenteres rigtig meget med frikadeller. Og det gør jeg gerne. Så kan det godt være, at de måske ikke kvalificerer til at blive kaldt frikaldeller. Men godt smager det nu alligevel.

 

Rørelse & smørelse

Jo mere man rører farsen, jo bedre bliver den. Og jo mere vand kan den tage. Farsen skal være fast, men ikke for fast. Blød, men ikke for blød.

Lad den hvile en halv times tid på køl inden du steger dellerne.

Jeg steger frikadeller i rapsolie, som godt kan tåle at blive varmet meget op.

 

Opskrift til 4 personer

  • 400 g hakket kalv & flæsk – eller anden fars
  • 1 æg
  • 1 lille løg – finthakket eller revet
  • Fuldkornsrasp svarende til 1/3 af mængden af kød
  • 1 tsk salt
  • Masser af peber
  • 1 spsk hvedemel
  • 2-3 dl vand eller mere.

Bland alt i en røreskål, undtagen vandet. Brug en grydeske, hvis du er frisk på at røre som en gal med håndkraft. Brug røremaskinen, hvis du (som jeg) for det meste er træt og udkørt, når du kl. 17.15 skal have lavet aftensmad på ingen tid.

Vandet skal hældes i lidt efter lidt, mens du rører. Sådan en gang frikadellefars kan tage overraskende meget vand. Og navnlig hvis den får lov til at hvile lidt på køl. Så kan der tilsættes mere vand. Farsen skal bare være fast nok til at frikadellerne holder formen, når de bliver stegt. Og så er det en smagssag, hvor løse i kødet, man kan lide, at de er. Prøv dig frem.

Steges ved jævn varme i rapsolie. De er færdige, når de sidder fast på gaflen, hvis du stikker i dem. (Modsat kartofler, som er færdige, når de falder af).

 

Frikadeller

 

Tagged with:
 
Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.