For et par uger siden faldt jeg over et billede af en ret, som jeg med det samme vidste, at jeg blev nødt til at gøre efter.

Det tog to personer tyve minutters forberedelse. Til gengæld smagte det ikke særlig godt. Kogte pølser med pasta er bare ret nasty.

Nu var det altså også mest for børnenes skyld, at jeg lavede det. Men de var altså pænt uimponerede. Det skyldes nok til dels, at der ikke var det helt store overraskelsesmoment – de havde ligesom set, hvordan vi stod ude i køkkenet og gennemborede pølsestykkerne. Desuden er min store pige ikke så vild med pasta, og den lille kan ikke lide pølser.

Men nu er det da prøvet af, og lur mig om der ikke er nogle pasta- OG pølseglade poder derude, som ville synes at det var den sejeste omgang aftensmad ever.