Tragtkantareller

Tragtkantareller

Som nogle vil vide, har min familie et hus i Sverige. Det ligger langt ude i skoven, på klippegrund i en lysning blandt granerne, med en elv lige bag huset. (Elv og elv, min far påstår at det er en å, men det lyder ikke svenskt og vildt nok, så vi kalder den altså en elv.)

Vi er så heldige, at vi kan låne huset ganske ofte, og har efterhånden været deroppe en del gange. Både på sommerferie og weekendture. Og nu også på en lille efterårsferie, hvor vi for første gang fik øjnene op, hvor hyggeligt det er at gå på svampejagt. Og hvor vidunderligt, tragtkantareller smager.

Det er åbenbart et godt svampeår i år. Og jeg skal da også love for, at der var så rigeligt at tage af på de par ture, vi nåede ud på i løbet af de fem dage, vi var deroppe.

Vi fik samlet omkring 5-6 liter. Som vi omhyggeligt børstede og tørrede på riste over masseovnen. Det gav omkring halvanden liter tørrede svampe. Jeg glæder mig til at bruge dem til saucer og gryderetter og omeletter og alt muligt andet de kommende måneder.

Tragtkantareller
Udbyttet efter 10 minutters svampejagt på nabogrunden

 

Tragtkantareller
Overskuelig portion, der skal renses

 

Tragtkantareller
Sautering på hed pande med smør

 

Tragtkantareller
Fløde tilsættes og koges lidt ind, så den tykner

 

Tragtkantareller
Et voila: Den lækreste svampesauce

 

 

Tragtkantareller
Rensede svampe, halverede og klar til tørring på ovnen
Tragtkantareller
En lidt uoverskuelig portion, der skal renses

 

Tragtkantareller
Så blev man bidt af det der svampejagt. Min kære mand stoppede bilen fordi han mente, at han havde set en stor svamp inde i lysningen

 

Tragtkantareller
Der er smukt i de svenske skove! Og det er skønt at være der om efteråret, når luften ikke er tyk af alverdens flyvende bæster

 

Tragtkantareller
Min mand er for tiden opslugt af at lave timelapses af alt muligt. Og altså også af svampe, der tørrer.

 

Tragtkantareller
Så kan man jo lige drikke lidt rødvin, mens man børster svampe

 

Tragtkantareller
Resultatet: Et stort glas lækre, tørrede svampe.