Aromatic Duck på Yans Wok

Aromatic Duck hos Yans Wok

I går havde jeg fornøjelsen af at spise på Yans Wok, en skøn, lille kinesisk restaurant i Bagerstræde, som byder på Hong Kong Cuisine. Jeg opdagede restauranten for nogle år tilbage, da jeg læste en artikel om de (billige) restauranter, hvor Københavns bedste kokke spiser, når de har fri. Yans Wok var en af dem, og en hurtig søgning på Google afslører da også, at resten af verden også har opdaget den lille restaurant. Den ofte dukker op i spiseguider og anbefalinger til gode, billige restauranter i København, og på denne torsdag aften sidst på måneden var der godt fyldt op ved bordene.

Jeg holder meget af at prøve mad fra alverdens køkkener, og elsker at spise på små, etniske restauranter, men ofte har jeg ondt i mit æstetiske hjerte, når jeg går derfra, fordi de rigtig mange steder simpelthen har så elendig smag, når det gælder indretning. Det virker absurd at gøre sig umage med tallerkenanretningen, når middagen skal indtages midt i en øjenbæ.

Sådan er det ikke på Yans Wok. Væggene er malet sorte og er udsmykket med smukke, kinesiske masker. Sorte stole, hvide duge og servietter. Intet overflødigt lir udover en rigtig fin, forgyldt Laughing Buddha på halvanden meters penge, som står ved siden af døren og jubler til gæsterne, når de forlader restauranten. God stil, I like.

Aromatic Duck hos Yans Wok

Min veninde og jeg valgte begge Aromatic Duck til forret. En fantastisk spise!

Aromatic Duck – også kendt som Crispy Aromatic Duck – minder meget om Peking And, og serveres med samme tilbehør: Dampede, tynde, kinesiske pandekager, Hoisin Sauce og agurker og forårsløg Julienne. Og så skal der rulles. Pandekagen smøres med Hoisin, der kommes andekød, agurk og forårsløg på. Rulle-rulle og lige ned i løgnhalsen. Divine.

Aromatic Duck er kanske en forret hos Yan, men den er STOR, og selvom både veninden og jeg har en sund appetit, kunne vi slet ikke spise den ene hovedret op, som vi havde bestilt til deling. Næste gang jeg besøger Yans Wok vil jeg nøjes med anden, og så have plads til deres dessert, Black and White, som er HIMMELSK. Sticky rice med kokosmælk, sort bønnepasta og vanilleis. Yumminess!

Frokost hos Meyers og middag på Lá Lúa

Hele to restaurantbesøg er det blevet til i dag. I’m a lucky girl!

Frokosten blev indtaget på Meyers Deli, hvor vi fejrede storepigens første skoledag. For mit vedkommende stod den på Gravad kalvefilet med ristede kantareller, syltet knoldselleri og skovsyre. Der var også en eller anden creme, som jeg ikke helt kunne identificere .. ret salt og meget lækker. Og pænt var det også. Se selv på billedet.

Min mand fik en Cæsarsalat. Min datter valgte fiskefrikadeller med sprøde grøntsager og yoghurtdip, en ud af to børneretter.

Jeg synes at de laver vidunderlig mad hos Meyers Deli. Jeg elsker at de gode råvarer og økologi er i centrum. Og at man kan få nogle madvarer, som man ikke finder andre steder. Finurlige marmelader med ingredienser, man ikke lige havde forestillet sig i dén konstellation. Og deres juicer og saft – uhm! Jeg fik fx en æble/rødbede-saft til min frokost i dag, og den var formidabel.

Dét sagt, så er det altså en dyr fornøjelse at spise hos hr. Meyer. Min undseelige, lille frokostret kostede 95 kr. Og der var godt nok ikke meget af den. Den mindede volumenmæssigt om en halv portion carpaccio. Hvis jeg ikke havde onduleret hele brødkurven, var jeg ikke blevet mæt. Og det holder altså ikke.

Men ikke mere brok over det. Man betaler også for indpakningen hos Meyers, og den er heller ikke at kimse af.

 

Middag på Lá Lúa

Senere var jeg ude at spise med en veninde. Og det var vel egentlig mit første restaurantbesøg i Nordvest nogensinde, trods to år på erhvervsakademiet derude.

Restauranten, vi besøgte, er vietnamesisk og hedder Lá Lúa. Og det var en fornøjelse. Venligt, opmærksomt personale og eucalyptus-duftende, varme klude til at tørre Nørrebrogade af hænderne. Og dejlig mad. Så pyt med fake bindingsværk på væggene, indendørs stråtagsmarkiser og tyndskidsbrune væg-til-væg-tæpper.

Vi er overordentligt glade for vietnamesisk mad i det lille hjem, og min kogebog ‘Spis Vietnam’ af Nanna Skytte, er ofte i brug. Og så er vi så heldige, at vi bor et stenkast fra Saigon Quan, en af Københavns bedste, vietnamesiske restauranter. Så der var lidt at leve op til på La Lua, og dét klarede de uden problemer.

Forretten var friske ruller med tigerreje og Hoisin-sauce. En klassiker. Og det, som vi også ofte selv laver herhjemme. Velrullede var de, tilpas stramt, og smukke oven i købet.

Friske ruller kaldes også Sommerruller, og er på min All Times Favourites-liste – ikke fordi, jeg lige har sådan en ved hånden. De er så delikate. Friske krydderurter, sprøde grøntsager og med skønne dips, der får englene til at synge. De lavest ofte med glasnudler, krydderurter (mynte, sød basilikum, koriander), fintstrimlede grøntsager og enten kød eller fisk – eller begge dele på en gang – rullet ind i rispapir. Det kræver lidt snilde at rulle dem, men man kommer hurtigt efter det.

Til hovedret fik jeg ‘Oksefilet med glasnudler i stærk sauce med grøntsager og peanuts’. En KÆMPE portion med et væld af krydderurter, som man selv plukker og blander sammen med nudlerne og kødet. Og til sidst hælder man saucen over – som er en blanding af fiskesauce, limejuice, chili, hvidløg, ingefær og sukker. Det smagte himmelsk. OG var pænt. Ikke et øje var tørt.

I Vietnam drikker man også te til maden – eller trà, som det hedder. Det smagte svært godt. Jeg spurgte tjeneren, hvad det var for en te, men det var han ikke helt klar over. Han vidste at den hverken var sort, grøn eller hvid, men derudover var det bare noget med nogle store poser uden navn, som de køber via en kinesisk importør. Jaså.

Lá Lúa ligger på Frederikssundsvej 32, og deres hjemmeside kan findes her. Husk at bestille bord, de har ikke mange pladser og der er vist rift om dem i weekenderne.

Toldbodens Havnegrill

Udsigt

Tidligere på ugen var jeg ude at spise i selskab med min søde veninde, som jeg ikke havde set siden før ferien. Lots of catching up!

Turen gik til Toldbodens Havnegrill, som er et sommer-initiativ fra Restaurant Julian. Stedet bryster sig af at være et bæredygtigt spisested – og det betyder bl.a. at man ud for hver ret på menukortet kan læse, hvad ens valg er lig med i CO2 udslip!

Politiken beskrev tidligere på ugen Havnegrillen i meget rosende toner, og det lød jo ganske besnærende at kunne sidde udenfor i det skønne vejr og spise fisk & skaldyr med udsigt til Holmen & whatnot. Sol på næsen og luft i nakken, når man har siddet hele dagen og lumret på et overfyldt kontor – fantastisk!

Man kan ikke bestille bord til færre end 10 personer på Havnegrillen, men heldigvis er det et stort sted, og vi fandt hurtigt en plads på en af de lange bænke, hvor man sidder side om side med de andre gæster. Som i øvrigt mest bestod nordtyper og hipsters i 30’erne.

Menuen

Min veninde og jeg bestemte os for to gange Fish & Chips (5 stk. kr 110) og et par glas Crémant til. Veninden gik ind for at bestille. Og så gik der ellers over en halv time, før jeg så hende igen. Ikke alene var der en utrolig lang kø for at bestille i baren, men det lykkedes tjeneren at fucke vores vinbestilling så meget op, at min ellers så tålmodige og venligtsindede veninde lignede en tordensky, da hun kom ud igen. Med en flaske lunken Cava –  Crémant var udsolgt – som var lagt ovenpå isen i en vinspand. Og hvor der manglede cirka et halvt glas fra flasken, fordi den åbnede af sig selv, og indholdet brusede ud.(Da var veninden allerede så arrig, at hun ikke gad gøre mere ved sagen).

Vores mad kom efter bare 5-10 minutters ventetid, og var udemærket. Hjemmeskårne fritter, regulære stykker torsk i en sprød, delikat dej, og en djævelsk god mayonnaise (med frisk esdragon, tror jeg).

Da vi havde spist, satte vi os helt ud til vandet i et par af Havnegrillens lænestolelignende klapstole. Skønt at sidde der og se over på Holmen, på bådene, der sejlede forbi, og med den sidste snert aftensol i nakken. Da solen gik ned, frøs vi med anstand under det ene fleecetæppe, vi kunne opdrive. Og talte om, at vi nok ikke kommer der igen. Men udsigten – den var i orden.

 

Fish & Chips

Udsigt

Lunch på Gräddhyllan

Velkommen til Gräddhyllan Lant Cafe

I dag besøgte vi en lokal perle her i Halland, hvor vi er på ferie. Gräddhyllan Lant Café, hedder stedet. Et lidt underligt navn. Gräddhylla betyder “Flødehylde”, men efter hvad jeg kan læse mig frem til, betyder det også noget i retningen af “et pænt villakvarter”. Måske kan mine svenske venner hjælpe her?

Velkommen til Gräddhyllan Lant Cafe
Så kan turisterne også være med

Uanset det lidet mundrette navn, så er Gräddhyllan et skønt lille spisested. Det røde træhus med småsprossede, hvide vinduer ligger på toppen af en lille bakke, med en stor grøn plæne foran, og lige ned til en skovsø. Ved siden af ligger en fårefold med et mosbegroet stengærde, bag hvilket en lille flok grumset-hvide uldtotter møffer fredsommeligt rundt. Der er toppede brosten på gårdspladsen og smukke sommerblomster i store krukker og kar. Meget svenskt og meget, meget yndigt.

Det regnede da vi kom, så jeg fik desværre ikke taget billeder udefra, fordi hele familien spænede fra P-pladsen op til huset for ikke at blive alt for våde. De må komme en anden dag – vi har planlagt at spie frokost deroppe igen i løbet af ugen.

Næsten alt hos Gräddhylland er hjemmelavet, fra rabarbersaften til udbudet på det imponerende kagebord. Der sælges nogle få slags smørrebrød og sandwich, og et par lune retter. Og ellers står den på kager og bagværk i rå mængder, bl.a. hjemmebagt rugbrød og knækbrød.

Indretningen er noget så nysselig. Man føler lidt, at man er til kaffe hos en fin, svensk tante. Der er broderede duge og levende lys på alle borde – som i øvrigt alle er forskellige.

Vi voksne spiste kartoffelmadder med Matjesfilet og en lækker creme fraiche/agurke/dildcreme på toppen. Ungerne fik en leverpostejsmad og en speltbolle med skinke og ost. Bagefter stod den på jordbær/rabarber-cheesecake, chokoladekage (og mand! den var tung og god og konfekt-agtig, næsten som en Marcelkage, som er min yndlingschokoladekage i hele verden) .. og havregrynskugler til ungerne. Sweet! Kagerne var så lækre, at jeg blev ganske opslugt og helt glemte at fotografere dem – shame on me.

Kagebuffet hos Gräddhyllan
Skøn buffet

 

Dagens tilbud i Gräddhyllan
Dagens tilbud på tavlen

 

Skønne kager hos Gräddhyllan
Et udvalg af de hjemmebagte kager

 

Hjemmebagte brød og kager hos Gräddhyllan
Hjemmebagte brød og kager

 

Indretning hos Gräddhyllan
Bord i stueetagen

 

Bord på førstesalen i Grädhyllan
Bord på førstesalen

 

 

Kartoffelmad med Matjesfilet
Kartoffelmad med Matjesfilet

 

 

Indretning på førstesalen i Grädhyllan
Indretning på førstesalen

 

Udsigt fra førstesalen hos Gräddhyllan
Udsigt fra førstesalen

 

Saft, syltetøj og andet hjemmelavet godt fra Gräddhyllan
Saft, syltetøj og andet hjemmelavet godt

 

Farvel og tak
Farvel og på gensyn

Brunch hos Meyers Deli

For snart to måneder siden åbnede en ny filial af Meyers Deli i vores nabolag. Det er blevet et bekosteligt bekendtskab, for det bugner med lækkerier på hylderne. Meyers Deli sælger IMHO det bedste bagværk i byen, og alle mulige spændende og yummie madvarer.

Der er også en lille café/restaurant på stedet. I dag spiste jeg brunch der med darling husband.  Og det var en god brunch. Selvom man ikke skal kimse af en klassisk omgang scramble eggs og sprødstegt bacon, så elsker jeg, når der lige er et twist eller fem. Som at æggene er au cocotte, med blød ostecreme og frisk spinat. Divine!

Tallerkenen indeholdt:
Sprødstegte, små svindekødspølser med urter og hjemmerørt ketchup, chorizo (er faktisk ikke rigtig glad for Chorizo, men denne havde fynd og klem, og var god nok til at jeg spiste en hel skive), fennikelsalat med rugbrødscroutoner (m nice), æg i cocotte med nye kartofler, spinat og ost, lun øllebrød med flødeskum, yoghurt med rabarberkompot og müsli, amerikanske pandekager med en eller anden sød, substans ovenpå (måske Dolce Latte, som de også sælger i deli’en. En relativt tyndflydende slags smørepålæg, som også kan bruges i desserter mm-. Lavet på honning, sukker og mælk). Sidst men ikke mindst en ost. Jeg fik ikke fat i navnet, men den var hård, stærk og lettere svedende, og der kom en slags blommerelish til. Ved siden af det en kurv ved to slags brød og smør – øko, naturligvis 🙂

4 ud af 6 pandekager til Meyers brunch

Det blev et dybt greb i lommen – 435 kr. For det beløb fik vi to gange brunch, tre kopper kaffe + en bøtte yndlingslakridser med hjem. Det var i det store og hele pengene værd. Alt var friskt og veltillavet. Næsten alt smagte pragtfuldt. Betjeningen var sød og smilende.

Pandekagerne var ikke var så interessante. Jeg kunne også godt have ønsket mig noget lidt mere originalt end en Chorizo. Der burde være refills på den sorte kaffe. 30 kr/koppen er altså i overkanten, når man genbruger sin kop.

Det bliver til 4 ud af 6 pandekager til brunchen hos Meyers Deli.

www.meyersdeli.dk

Cocktailkursus og kokkeskole

I går havde jeg fornøjelsen af både at være på cocktailkursus hos Umami og på en aftens kokkeskole hos Kirk+Maarbjerg. (Før det lavede vi alt muligt andet sjovt, men det er en helt anden historie…)

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg er to af de allerbedste kokke i Danmark. Og de gav os en fantastisk oplevelse.

Fordelt på hold skulle vi tilberede en 5-retters menu. På mit hold stod vi for den 3. ret; Ravioli med braisseret kalv, ristet jomfruhummer og hvide asparges. Vi skrællede asparges, gjorde jomfruhummere klar og lavede ravioli. Det hele smagte vidunderligt. Og det gjorde de andres retter også.

Det var så hyggeligt at hænge ud i køkkenet, drikke rødvin og arbejde med hænderne. Jeg fik rigtig godt styr på at få hevet tarmen rigtigt ud af en jomfruhummer..

 

Cocktailkursus på Umami

 

LovePod

 

Opskrift på Liquid Silver

 

Liquid Silver

 

Smuk væg

 

Kogebøger

 

Råvarer

 

Pontøfler

 

Grønne asparges

 

Aftenens menu

 

Der instrueres

 

Aspargesskrællertjansen

 

Anretning

 

 

Første ret: Bagt rødspætte med skummende muslinger og nye gulerødder

 

Anden ret: Grønne asparges med pocherede æg og cremede morkler

 

Tredje ret: Ravioli med braisseret kalv, ristet jomfruhummer og hvide asparges

 

Fjerde ret: Unghaner med spidskål, ramsløgsbearnaise og nye kartofler

 

Dessert: Tykmælksflan med jordbær og mandelkage

Burger på Halifax

 

'Palermo'

Hvor: Halifax på Frederiksberg – www.halifax.nu
Hvem: Louise
Hvornår: En tirsdag aften

Jeg synes sjældent at sådan en helt klassisk burger med bøf, tomat, agurk, løg, salat etc er særligt ophidsende. Derfor glæder det mig, når cafeer og restauranter byder på nye måder at servere en bøf, der er placeret i midten af en bolle, på. Det gør de hos Halifax.

Halifax-restauranterne, som København har nydt godt af siden 2007, er startet af to unge fyre, som efter et studieophold i Canada (ja, nærmere betegnet Halifax) syntes at den københavnske burgerscene manglede noget. Jeg er enig. Og det er min gode veninde Louise også. Så stort set alle vores aftaler, der indbefatter noget at spise, foregår hos Halifax.

Hos Halifax er menukortet overskueligt. Man vælger en type burger, en type bøf, tilbehør og dipping. På kortet finder man fx. en ‘Biarritz’ med salat, tomat, rødløg, chilistegte champignon og gedeost. Eller en ‘Zürich’ med en kartoffel-Rösti på toppen i for overbolle og dertil kryddersmør, salat, rødløg, hjemmesyltet agurk og chiliristede champignons. Og så er der min all-times favourite: ‘Palermo’. Den lever op til devisen ‘Alt er bedre med blå ost på’. Dertil et par skiver sprødstegt bacon, og selvfølgelig alt det andet… salat, ost, løg etc. I love it!

Personligt foretrækker jeg at spise Palermo med en burgerbøf af oksekød, Halifax’ håndskårne fries og deres hjemmerørte Aïoli. Fanfuckingtastic!

Når det så er sagt, så er det ikke verdens mest spændende burgerbolle, de serverer hos Halifax. Så er jeg ligeglad med at den er hjemmebagt på eget bageri. Den beståer af en masse luft og ren hvede, og det er bare ikke skidespændende. Det er nok et religionsspørgsmål, om man er til lette eller grove burgerboller. Jeg foretrækker de sidste. Og så kan argumentet være, at så er det ikke en burgerbolle. Det er meget muligt, men jeg foretrækker brød med mere gods i, end det de har hos Halifax.

Betjeningen er ung, venlig og opmærksom. To tjenere på gulvet til en fyldt restaurant og ikke den mindste stress eller surhed at spore. Det trækker opad.

7/10 stjerner til Halifax