Burger på Halifax

 

'Palermo'

Hvor: Halifax på Frederiksberg – www.halifax.nu
Hvem: Louise
Hvornår: En tirsdag aften

Jeg synes sjældent at sådan en helt klassisk burger med bøf, tomat, agurk, løg, salat etc er særligt ophidsende. Derfor glæder det mig, når cafeer og restauranter byder på nye måder at servere en bøf, der er placeret i midten af en bolle, på. Det gør de hos Halifax.

Halifax-restauranterne, som København har nydt godt af siden 2007, er startet af to unge fyre, som efter et studieophold i Canada (ja, nærmere betegnet Halifax) syntes at den københavnske burgerscene manglede noget. Jeg er enig. Og det er min gode veninde Louise også. Så stort set alle vores aftaler, der indbefatter noget at spise, foregår hos Halifax.

Hos Halifax er menukortet overskueligt. Man vælger en type burger, en type bøf, tilbehør og dipping. På kortet finder man fx. en ‘Biarritz’ med salat, tomat, rødløg, chilistegte champignon og gedeost. Eller en ‘Zürich’ med en kartoffel-Rösti på toppen i for overbolle og dertil kryddersmør, salat, rødløg, hjemmesyltet agurk og chiliristede champignons. Og så er der min all-times favourite: ‘Palermo’. Den lever op til devisen ‘Alt er bedre med blå ost på’. Dertil et par skiver sprødstegt bacon, og selvfølgelig alt det andet… salat, ost, løg etc. I love it!

Personligt foretrækker jeg at spise Palermo med en burgerbøf af oksekød, Halifax’ håndskårne fries og deres hjemmerørte Aïoli. Fanfuckingtastic!

Når det så er sagt, så er det ikke verdens mest spændende burgerbolle, de serverer hos Halifax. Så er jeg ligeglad med at den er hjemmebagt på eget bageri. Den beståer af en masse luft og ren hvede, og det er bare ikke skidespændende. Det er nok et religionsspørgsmål, om man er til lette eller grove burgerboller. Jeg foretrækker de sidste. Og så kan argumentet være, at så er det ikke en burgerbolle. Det er meget muligt, men jeg foretrækker brød med mere gods i, end det de har hos Halifax.

Betjeningen er ung, venlig og opmærksom. To tjenere på gulvet til en fyldt restaurant og ikke den mindste stress eller surhed at spore. Det trækker opad.

7/10 stjerner til Halifax

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *