Så blev det hverdag igen. Hvis jeg på noget tidspunkt i ferien har været i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er mindre stressende at holde ferie med to små børn, fremfor at arbejde, kan jeg nu afsløre, at JA!!!, det er det. Hold da op, hvor har vi en hektisk hverdag!
Jeg arbejder i en virksomhed med omkring 200 ansatte. Vi har en udemærket kantineordning, hvor maden bliver bragt til os udefra. I rigelige mængder. Det vil sige, at der hver dag er noget til overs, som vi kan tage med hjem. Kl. 13.30 summer kantinen af alle os med børn, som har fundet ud af, hvor fantastisk dejligt det er at i det mindste noget af aftensmåltidet er lavet på forhånd.
Således har jeg ofte mad med hjem. Oftest salater, da vi desværre får noget temmelig ringe kød serveret. Kalkun, fx. Det kunne jeg ikke drømme om at sætte tænderne i. Kalkuner er måske de dyr, der vokser op under de allermest kummerlige forhold. De fyldes med væksthormoner, så de vokser hurtigt. Så hurtigt, at deres ben brækker under vægten, fordi knoglerne ikke kan følge med. Og de er stuvet sammen i små bure. Det er altså for ulækkert. Så kalkun kommer ikke på min tallerken.
I dag stod den på salat fra arbejdet: Kikærter vendt i pesto med grønne bønner, cherrytomater, gul peber og glaserede rødløg. Og derudover en god, gammeldags hakkedreng, kogte kerner og linser, majskolber og en gulerodssalat med frisk ananas. Damn nice.
